Klasselærers brev gik viralt: Fantastisk hvis det kan inspirere nogen

00:39

En silkeborgensisk skolelærer sendte et brev med sine elever hjem efter første skoledag. Det er hun blevet hyldet for

Maiken Gustaffson er blevet hyldet på de sociale medier, efter hun på første skoledag gav 1.a på Kornmod Realskole i Silkeborg et brev med hjem.

Brevet er blevet set af over 40.000 personer på Linkedin. Det var Charlotte Holm, der, efter hendes søn Thor kom hjem med brevet, delte det på det sociale medie.

Det er fantastisk, hvis det kan inspirere nogen. Folk skal jo endelig bare bruge det i deres klasser

Maiken Gustaffson, skolelærer,

Og hos Charlotte er brevet blevet modtaget med stor glæde.

- Hvor er det da skønt, at en lærer kan se et barn på den måde og det nærvær, man kan opleve, når man sidder og læser brevet. Så ja, der var en tåre i øjenkrogen, siger Charlotte Holm. 

Maiken Gustaffson gav børnene brevet, og så fik de besked på først at åbne det, når de kom hjem, så de kunne læse det med deres forældre.

 

I kuverten lå også et klistermærke, der skulle symbolisere sammenhold, et viskelæder til at viske fejl ud, og et bogmærke, der skulle vise, at der altid var plads til eleven i klassen.

- Det var rigtigt vigtigt for mig at give dem en rigtig god start på deres skolestart i 1. klasse. Og så kunne de også lære mig at kende via de værdier, jeg har beskrevet i brevet, siger Maiken Gustaffson. 

Læs også Lærer hyldet for velkomstbrev til sin 1. klasse

Maiken Gustaffson havde ikke regnet med, at brevet ville give den opmærksomhed, det har gjort, så synes hun, at det er spændende, og hun håber, at andre måske bliver inspireret til at gøre det samme.

- Det er fantastisk, hvis det kan inspirere nogen. Folk skal jo endelig bare bruge det i deres klasser, hvis, de synes, at det kan inspirere dem, siger Maiken Gustaffson.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig