Klar udmelding: Aarhusianske bilister må vænne sig til at sidde i kø

Den nye mobilitetschef i Aarhus Kommune har ikke i sinde at kunne løse alle problemer med fremkommelighed - for det kan ikke lade sig gøre, mener hun.

02:08

Problemer med fremkommelighed i Aarhus Kommune er velkendte. Bilister, der håber nye løsninger, bliver dog skuffede. Så klar er udmeldingen fra den nye mobilitetschef i Aarhus Kommune, Susanne Krawack.

- I en storby vil der altid være trængsel. Sådan er virkeligheden, hvis man kigger rundt i verden, og sådan vil det også blive i Aarhus, hvis det skal være en dynamisk storby, siger Susanne Krawack, mobilitetschef i Aarhus Kommune.

Hun har haft en måned på posten og fortæller, at aarhusianerne må vænne sig til biler og køer - hvis de da ikke er vant til det i forvejen.

- Vi kommer ikke fri af trængslen, men vi kan godt forbedre det, siger Susanne Krawack.

Læs også Borgmesteren deler i august bil med borgerne

Der kommer ikke større og bredere veje i Aarhus, siger den nye mobilitetschef. Lev med at holde i kø eller lær at køre sammen, lyder opfordringen.

- At tro på, at vi bare kan lave asfalt, og så har ikke trængselsproblemer mere, den holder ikke. Derfor bliver vi nødt til at tænke smartere, siger Susanne Krawack.

Se mere i indslaget øverst i artiklen.