Klar til rockbrag: Aarhus summer af forventning

Der er spærret af for biler i nærheden af koncerten med AC/DC, som mange glæder sig til at høre

01:56

Det er et af de helt store og slagkraftige navne, der kommer til Aarhus i aften, når AC/DC optræder for 45.000 mennesker på Aarhus Stadion.

Der er taget flere trafikale hensyn fra arrangørernes side, og derfor er der spærret for biler i nærheden af koncerten.

Selv om der er mange timer til den vikarierende forsanger Axl Rose går på scenen sammen med legenden Angus Young og resten af bandet, er forventningerne ikke til at tage fejl af.

LÆS OGSÅ: AC/DC er klar til at indtage Aarhus

- Jeg har hørt dem i Kiel i 1988 eller 1989. Måske er det sidste gang, de optræder herhjemme. Jeg håber, det bliver en fed koncert, siger Tim Jensen fra Gråsten, der har billet til koncerten. 

01:27

Se video fra de omfattende forberedelser til koncerten

Luk video

Også Jan Erik Gaardland og Michael Lienhøft, der er far og søn, har billetter til koncerten, og faren Jan Erik Gaardland glæder sig til, at sønnen skal opleve showet.

- Det er jo stemningen. Et er, at man har hørt mange kopi-koncerter med AC/DC, men selve showet er så fedt, siger han.

Se mere i videoen øverst i artiklen.