Klar til klimakonference i Århus
Århus er fra i morgen hjemsted for en stor klimakonference, som åbnes af den tidligere norske statsminister Gro Harlem Brundtland.
Det første synlige bevis på, at Århus i denne uge er hjemsted for klimakonferencen 'Beyond Koyoto', blev i dag sat op ved byens musikhus.
Bogstaverne 'FUTURE NOW' - fremtiden nu - skal sætte fokus på konferencen, der begynder i morgen, torsdag.
Der ventes omkring 1.000 deltagere til konferencen, hvor der blandt deltagerne er forskere fra store dele af det internationale samfund, fra erhvervslivet og fra det politiske liv. Konferencens tema er klima og energi.
Deltagere er blandt andre den tidligere norske statsminister Gro Harlem Brundtland og udviklingsminister Ulla Tørnæs (S).
Også flere virksomheder deltager i konferencen, blandt andet Grundfos, der har sat bogstaverne op ved Musikhuset.
- Det er et opråb til, at du som enkeltperson også kan gå ud at gøre en hel masse små ting, fordi samlet set har de små ting også en stor effekt, siger project manager Mette Ørneborg Thomsen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Læs mere om klimakonferencen på Aarhus Universitets side om Beyond Kyoto