Letbanen

En letbanes vej til Aarhus

Sjældent har aarhusianerne måbet så meget, som den fredag aften, hvor det kom frem, at den store åbningsfest for letbanen var aflyst. Trafikstyrelsen var ikke tilfreds med sikkerheden, så det ambitiøse program blev aflyst, og de 4000 stykker kransekage blev spist i en noget vantro og ærgerlig atmosfære. Rygtet vil vide, at det dog bliver i 2017, at de mange testkørsler afløses af rigtige ture med passagerer. Her fortæller vi historien om den længe ventede letbane og dens snørklede vej til Aarhus.

Er du en af dem, der har klaget over trafikkøer og manglende p-pladser, og har du også hørt politikerne svare, at det bliver meget bedre, når letbanen kommer?

Når letbanen indvies skal det vise sig, om det passer, og når en af de nyuddannede togførere sætter sig bag rattet og kører den første officielle tur fra banegården til Skejby, bliver det samtidig starten på moderne tider. 46 år efter de gamle, gule sporvogne blev afskaffet i Aarhus. 

01:00

Torben Damgaard og hans søn, Lars, vandt konkurrencen om at komme med på den første testkørsel af letbanen. For Torben var det helt specielt, da han i sin tid var fører på de gamle sporvogne.

Luk video

Åbningsfesten udeblev

Aarhus Letbane skulle være åbnet den 23. september 2017. Men man måtte udskyde åbningen i sidste øjeblik, da det ikke var lykkedes at få de nødvendige sikkerhedsgodkendelser fra Trafikstyrelsen.

Få dage senere fik borgmester Jacob Bundsgaard en redegørelse fra Aarhus Letbane. Her kom det frem, at letbanens operatør Keolis allerede henover weekenden havde rettet 57 af de 59 udeståender, som Trafikstyrelsen havde påpeget, men at åbningen alligevel var mindst to måneder forsinket.

Siden er det kommet frem, at Aarhus Letbane langt tidligere var klar over, at Trafikstyrelsen ikke ville godkende letbanen, men man havde håbet at få en sidste-øjebliks-godkendelse. Slagsmålet om skyld og ansvar fortsætter, det samme gør diskussionen om, hvem der skal betale hvad og hvor meget.

Vidste du

At man gerne må tage sin cykel med letbanen, dog ikke i myldretiden.

 

Letbanen

30 meter lang og meget langsom til at bremse

Pas på letbanen! Den er ny i trafikken

Annoncekampagne fra Letbanen

Det er en helt ny størrelse, som trafikanterne i Aarhus og omegn skal vænne sig til at møde på vejene: Letbanen. Og det er med at passe godt på, for den kan ikke lige sno sig, og dens bremselængde er skræmmende 46 lange meter, når den kører 50 km/t!

En letbane er, som navnet antyder, en lettere konstruktion end et tog. Skinnerne er oftest i niveau med asfalten.

Den første strækning har 12 stoppesteder. I begyndelsen vil der være fire afgange i timen, men det fordobles senere.

En kendt stemme

”Velkommen til Leth-banen”, lød den morfar-agtige vits i Aarhus, efter at det kom frem, at det er Jørgen Leth, der har indtalt alle stoppestedernes navne til brug for letbanetogenes højttalere. Han er ikke bare valgt på grund af sit navn og sin gode stemme, men også fordi han er gammel Aarhus-dreng og derfor ved, hvordan de lokale navne skal udtales.

Vognene

Tango og Variabahn er navnene på de to togtyper, som nu bliver en del af gadebilledet. De i alt 26 tog er bygget af firmaet Stadler, der også har leveret tog til letbaner i Lyon i Frankrig og Bergen i Norge. Tango og Variabahn vil køre omkring 30 km/t igennem byen, men kan komme op på henholdsvis 100 km/t og 80 km/t.

12 sporvogne af mærket Tango

Rute: Odder-Aarhus H-Grenaa
Plads til 256 passagerer
Bygget i Altenheim, Schweiz
Længde: 39 meter
Topfart: 100 km/t
Bremselængde: 100 meter ved 50 km/t
Samme model kører i dag i Lyon og Stuttgart

14 sporvogne af mærket Variobahn

Rute: Aarhus H-Lystrup
Plads til 224 passagerer
Bygget i Tyskland
Længde: 32 meter
Topfart: 80 km/t
Samme model kører i dag i Bergen og i Croydon ved London

 

Vidste du

At Randersvej har en stigning på seks procent og er for stejl til et almindeligt regionaltog, men de nye letbanetog kan sagtens klare stigningen. 

Skinnenettet

Det italienske firma, som står for skinnenettet, kørestrøm, signaler mv. hedder Ansaldo STS. Inden nogle får nervøse trækninger ved øjnene, skal det understreges, at det ikke er samme firma, som leverede de katastrofale IC4-tog til DSB. Dette firma hed AnsaldoBreda og er et søsterselskab. De er dog begge en del af samme koncern.

I sol, regn og slud har de italienske arbejdere lagt skinner i de seneste fire år.

Mamma mia, pizza og pasta

De cirka 150 italienske arbejdere har nydt opholdet i Aarhus, for selvom vejret har været dansk, har maden været italiensk og dermed næsten som deres mamma mia laver det. De har arbejdet i lange stræk for at kunne holde flere sammenhængende fridage hjemme hos deres familier.

Når de sydeuropæiske arbejdere har været i Aarhus, har de fast spist på en italiensk restaurant, så savnet ikke blev så stort. For først i livet kommer nemlig Mor og så maden, og retterne skal helst være pasta al forno, pizza eller calzone - og gerne med rødvin til.

01:41

Mor er den bedste i verden, men maden er også vigtig. Den nye letbane er bygget på pizza og pasta.

Luk video

 

Vidste du 

At der stadig findes ældre borgere, som kalder busserne i Aarhus for trambusser? Navnet stammer fra 1932, hvor Aarhus Sporveje købte ti Triangel Trambusser. Navnet hang ved i de følgende 50 år. Formodentlig kommer ordet af det engelske tramway, der betyder sporveje.

 

Letbanen

Kampen for og imod skinnerne

Åh, hvor er der blevet skrevet, sagt og skændtes meget om den letbane, og det gør der fortsat.

Behovet for forandring

Da Kystvejen for tre år siden blev indsnævret fra fire til to baner, var fanden løs, og bilisterne rasede. For det skete samtidig med, at DOKK1 blev bygget, at gamle bygninger langs vandet blev fjernet, at den nye havneplads blev anlagt, og at skinnerne til den nye letbane blev lagt. I dette virvar skulle den dalige trafik så også lige glide. Det var dømt til at give problemer, men flertallet i Byrådet holdt fast og forklarede, at det hele var et led i en overordnet plan, og politikerne lovede, at den nye letbane ville afhjælpe problemet. 

På Kystvejen er der jævnligt trafikkaos. Især efter at antallet af spor gik fra fire til to.

Smartere end både busser og tog

Meningen med letbanen er at få flere til at droppe bilen. Vi skal alle fristes af, at letbanen har sit eget spor og derfor kan komme meget hurtigere igennem trafikken end både biler og busser. Da skinnerne ligger i gaderne, er letbanen også lettere at komme til og fra end toget. Letbanen er også bedre til kurver, skarpe sving og stigninger end tog.

P-pladser og pendlercykler

Kommer du nord fra, vil du også med tiden blive opfordret til at parkere på det nye "Parker & Rejs"-anlæg ved Klokhøjen ved Lisbjerg, hvor der bliver plads til 100 biler og 80 cykler. Sæt din bil der, og hop på Letbanen ind til Aarhus.

De større visioner er parkeringsanlæg med plads til 1000 biler og pendlercykler, som du kan snuppe og køre videre på. Men her vi må vente på, at politikerne bliver enige.

Vidste du

At antallet af biler i Danmark er steget 16 procent de seneste ti år. I 2016 var der 419 biler pr. 1000 indbygger, dvs. at hvis udviklingen fortsætter har hveranden dansker snart en bil. Kilde: Danmarks Statistik

 

Letbanen

Historien på skinner

De skraldekasser, der kørte dengang, var ikke noget for os.

Ældre aarhusianer om de gamle sporvogne

Fra 1904 til 1971 var der sporvogne I Aarhus. Mange har savnet dem siden og kæmpet for igen at få lagt skinner i asfalten.

01:14

Kom med på den første sporvognstur fra 7. juli 1904 på dens rute igennem et tætbefolket Aarhus.

Luk video

Fra 1904 til 1971 kørte der sporvogne i Aarhus, faktisk lige igennem de allermest snævre butiksgader som Strøget og Guldsmedgade. 

I Den Gamle By kan man i dag komme ind i den sidste sporvogn, den er en del af udstillingen 'Aarhus Fortæller'. Her kan man også se filmen fra 1971 med sporvognens rute gennem byen. 

 

00:39

Mange har siden 1971 haft en romantisk drøm om de gamle sporvogne og ønsket dem tilbage, mens andre tydeligt kunne huske, hvor nedslidte og larmende de var.

Luk video

 

Vigtige datoer

1884 til 1904 – Aarhus havde hestetrukne sporvogne
1904 til 1971 – Aarhus havde elektriske sporvogne
1997: Enhedslistens medlemmer i Aarhus Byråd foreslår, at sporvognene kommer tilbage til Aarhus
2006: Aarhus Byråd beslutter at bygge en letbane
2013: Første spadestik tages til den nye letbane
2017: Letbanen i Aarhus indvies formodentlig

 

Vidste du

At verdens første sporvogn åbnede i New York i 1832?

 

Letbanen

Grønt med grønt på

Planter flyttes og får nyt liv langs letbaneskinnerne.

Det er ved at blive grønt på den eksotiske måde langs letbanens skinner på Randersvej. Sjældne planter pibler op i sandet og sender mindelser om togrejser langt væk fra Danmark, planterne kommer nemlig fra godsbanearealerne, hvor de igennem årtier er indvandret med tog til en helt unik flora. Godsbanearealerne skal snart bebygges, så for at redde de mange sjældne arter foreslog naturvejleder Morten D.D. Hansen at flytte dem – til fremtidig stor glæde for mennesker og de vilde bier.

01:08

Takket være naturvejleder Morten D.D. Hansen kommer der fremover masser af blomster langs skinnerne op ad Nørrebrogade og Randersvej.

Luk video

Når letbanetogene smyger sig igennem trafikken, sker det med energi fra vindkraft. Når de bremser, giver det energi, som bruges til at få lys og varme i toget - eller det sendes op i køreledningerne til de andre tog. 

00:24

Det 6400 kvadratmeter store tag på Letbanens hovedkvarter er dækket af planter. Regnvandet opsamles og bruges i vaskehallen.

Luk video

Når togene er beskidte, gøres de fine igen i regnvand, som er opsamlet på letbanens eget store hus i Banegraven i Aarhus. Taget i sig selv er også værd at beundre: Det er plantet til med sukkulenter, der både kan tåle meget vand og tåle at tørre helt ud. 

Vidste du

At hvis der ligger sne og rimfrost på skinnerne, kan letbanetogene selv sprede sand ud, så de stadig kan køre.

 

 

Letbanen

Spektaklet fortsætter

Letbanen vil løfte Aarhus fra verdens mindste storby til en metropol

Letbanens egen hjemmeside

Arbejdet med skinnerne og diskussionerne om, hvor de skal ligge, er slet ikke ovre.

Hvis du bor i Aarhus Ø eller Brabrand, kan du se frem til, at der måske også bliver lagt letbaneskinner til din bydel. Det er også tanken, at der skal være en strækning fra Lisbjerg til Hinnerup. Lige nu er der gang i forundersøgelser og politiske diskussioner for at afklare, hvor skinnerne præcis skal ligge. Der er også gang i at finde pengene, de radikale i Folketinget vil gerne være med til at betale, mens Venstre siger nej.

Den store drøm om skinnenettet er, at det skal gå fra Grenaa til Silkeborg og fra Skanderborg til Randers

Tilhængerne af letbanen har endnu større planer. Som man kan se på tegningen ovenfor, er der visioner om, at skinnenettet skal brede sig ud over hele Østjylland. 

Den er ny i trafikken

Heldigvis kom der kun buler i bil og letbanetog, da de i september 2017 stødte sammen i krydset mellem Nørrebrogade og Vennelyst Boulevard. Det var det første uheld, hvor et letbanetog var impliceret. Bilisten stoppede op i et venstresving, da hun kom i tvivl om, hvorvidt hun måtte køre frem, og så kørte et letbanetog ind i bilen. Nogle af lyssignalerne var tapet over i forbindelse med skinnearbejdet til letbanen, så det var svært at orientere sig i krydset.

Under en testkørsel på Nørrebrogade stødte letbanetoget sammen med en bil. Ingen kom noget til.

Fremover må vi håbe, at letbanen mingler sig glat ind i den aarhusianske trafik, så det ikke går som i Bergen i Norge, hvor byens letbane har været involveret i rigtig mange uheld.

00:43

I Bergen har letbanen i det første toethalvt år været involveret i 58 uheld.

Luk video

Mafiarygter og metropol

Som så ofte med store projekter er regningen for letbanen blevet meget større end aftalt. Det slagsmål fortsætter. Et helt andet regnskab, der også mangler at blive gjort op, er rygterne, om at en af letbanens italienske underleverandører har tilknytning til mafiaen.  De beskyldninger er Aarhus Kommune gået videre med at undersøge, efter Enhedslistens byrådsmedlem Peter Hegner Bonfils tog sagen op i Byrådet.

- Det skulle jo nødig være sådan, at der står idiot i panden på os.  De har listet sig ind af en bagdør, fordi vi ikke er vant til sådan noget her, som han sagde i sin argumentation. 

Men det allermest spændende bliver at følge, hvordan letbanen vil påvirke trafikken i og omkring Aarhus. Vil problemer med trafikkøer og manglende p-pladser mindskes, hvor langt ud kommer letbanenettet, vil letbanen løfte Aarhus fra verdens mindste storby til en metropol, og hvornår vil letbanen i øvrigt begynde at køre rigtigt?

TV2 ØSTJYLLAND lover at følge op på sagen.

Af Søs Kjeldsen - sidst redigeret i oktober 2017