Klager over fjernvarme-tvang

Borgere får medhold i klage over tvangstilslutning

02:09

1 af 2

Ny udvikling i sagen om tvangstilslutning til fjernvarmen i Silkeborg.

Som TV 2 | ØSTJYLLAND tidligere har fortalt, har flere end hundrede borgere i Funder-området klaget til Energiklagenævnet.

Klagen går på, at Silkeborg Kommune vil tvinge beboerne ind under fjernvarmen, selvom det kan koste hver enkelt husstand helt op imod 130.000 kroner.

Nu har Energiklagenævnet givet mindst hver tredje af klagerne medhold. Hos de 32 borgere, som tvangstilslutningen ville ramme, vækker afgørelsen stor begejstring:

- Cadeau til Energiklagenævnet for, at de beder Silkeborg Kommune om at trække deres afgørelse tilbage. Det er vi jo utrolig glad for, siger Fritz Lerche fra Funder til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Se mere i videoen øverst på siden.