Kjeld Holms sidste ordination
Den afgående biskop har stået for 93 ordinationer i sine 23 år som biskop
2. jun 2015, kl. 08:09
Mere end 30 dage gammel
Den afgående biskop i Aarhus Stift, Kjeld Holm, ledte i aftes den sidste ordination i sit embede.
Her blev flere ordineret til præstegerningen - og i spidsen stod altså Kjeld Holm, som stopper som biskop her til sommer.
Se også: Portræt: En biskop takker af
Kjeld Holm har fungeret som biskop i 23 år, og gårsdagens ordination var hans nummer 93.
Ordinationen blev holdt i Aarhus Domkirke, som var helt fyldt med mennesker.
Den nye biskop er Henrik Wigh-Poulsen, der har været præst i to landsogne og nu fungerer som domprovst i Odense. Han gik til valg på ønsket om forskellighed i folkekirken.
Kjeld Holm overlader bispeembedet til Henrik Wigh-Poulsen til september.