Kirurg i Afghanistan

Flemming Hansen har syv gange været udsendt af Forsvaret

01:40 Luk video

Om du arbejder som læge på et felthospital i Kandahar i Afghanistan eller på Regionshospitalet i Randers, er der én ting, som er afgørende ifølge Flemming Hansen, nemlig at kunne arbejde som ét hold.

I Go' Aften Østjylland fortæller han om en helt særlig verden, de fleste ikke har en anelse, om hvordan fungerer i praksis.

- Det der er forskellen fra Regionshospitalet i Randers til felthospitalet i Afghanistan, det er, at i stedet for at der måske kommer en formel 1 bil i pit af gangen, så kommer der måske 8,10,12 eller 15 formel 1 biler som er svært tilskadekomne patienter. Så det er et stort maskineri, man skal have til at fungere, fortæller Flemming Hansen til Go' Aften Østjylland.

Klik på videoen øverst og se hvordan Flemming Hansen og hans kollegaer på en ret primitiv måde holder styr på, hvem af de sårede soldater, som har mest akut behov for behandling.

Se hele interviewet med kirurg Flemming Hansen i Go' Aften Østjylland kl. 18.15 og 21.30 på TV 2 | ØSTJYLLAND og få svaret på hvorfor han gang på gang drager til Afghanistan og bytter de hjemlige omgivelser på Regionshospitalet i Randers ud med en krigszone.