Kirkerne lades i stikken
Flere og flere østjyder vælger at melde sig ud af folkekirken
17. okt 2011, kl. 08:12
Mere end 30 dage gammel
Siden 2007 er det årlige antal udmeldelser steget med 600 pr år - en stigning på 20 procent, oplyser DR Østjylland.
Aarhus Stift skiller sig ud fra resten af landet, hvor antallet af udmeldelser har ligget ret stabilt i de seneste år.
- Vi bor i et område i Østjylland, hvor der er mange uddannelsessteder, og dermed mange unge, som både kan være i tvivl om, hvad de tror, men som også kan have en økonomisk fordel af at melde sig ud, mener Poul Henning Bartholin, der er fungerende biskop i Aarhus Stift.
En studerende sparer omkring 500 kroner i kirkeskat om året ved at melde sig ud af folkekirken.