Per Kirkeby-værker bliver genopført på østjysk museum

Nogle af kunstnerens mindre kendte værker kan fra september ses i Silkeborg

02:01

VIDEO: Fra september kan publikum se genopbyggede murstensværker af kunstneren Per Kirkeby på Museum Jorn i Silkeborg.

Magnus Blom Chemnitz er murerlærling, og han har fået et usædvanligt sommerferiejob.

Sammen med en gruppe andre murere fra Silkeborg er han i gang med at genskabe en række værker i mursten af kunstneren Per Kirkeby.

- Jeg tænker ikke over, at det er kunst, jeg står og murer. For mig er en mursten en mursten, siger Magnus Blom Chemnitz.

Magnus Blom Cheminitz brænder for specielt murværk. I øjeblikket er han i gang med at genopbygge værker af Per Kirkeby på Museum Jorn i Silkeborg.

Også Bent Ehrenreich er med til at genskabe værkerne i mursten.

- Jeg synes jo hele tiden, at vi laver kunst. Det her er bare en lille bitte smule mere avanceret, siger Bent Ehrenreich.

Læs også Museum Jorn er ydmyg over at modtage Per Kirkebys arkiv

Mindre kendt side af Kirkeby

Per Kirkeby lavede en række skulpturer i mursten, som blev opført og pillet ned igen rundt omkring i hele verden.

- De har været opført midlertidigt. Vi viser simpelthen en mindre kendt side af Per Kirkeby, siger Lucas Haberkorn, der er museumsinspektør på Museum Jorn i Silkeborg.

Før sin død forærede Per Kirkeby hele sit omfattende kunstarkiv til Museum Jorn i Silkeborg.

Museum Jorn har et helt særligt forhold til Per Kirkeby. Før sin død forærede han hele sit omfattende kunstarkiv til museet i Silkeborg. Herunder et arkivskab fuld af mapper, der fortæller noget om Per Kirkebys projekter.

En gruppe murere fra Silkeborg er i gang med at genskabe en række værker i mursten af kunstneren Per Kirkeby.

Per Kirkeby-skulpturer er alt andet end simple. Selv for en dygtig murer.

- Det er lidt ligesom at være til svendeprøve hver dag, siger Bent Ehrenreich.

Museum Jorn i Silkeborg åbnede i marts udstillingen "Per Kirkeby Komplet". På udstillingen vises 1200 raderinger, som Per Kirkeby siden 1975 løbende har doneret til museet. Her ses Per Kirkeby med sin gamle rejsekammerat professor Minik Rosing. Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Brænder for murværk

Magnus Blom Chemnitz har sagt ja til opgaven, fordi han brænder for specielt murværk.

- Det er noget, som ikke alle kan. En nicheting, siger han.

Murstensudstillingen åbner til september. Per Kirkeby døde i maj 2018. Han blev 79 år.

Øverst i artiklen kan du se en video om Per Kirkeby-værkerne på Museum Jorn.