Kioskrøver truede med økse
Ekspedient truet af bevæbnet røver
17. nov 2012, kl. 11:22
Mere end 30 dage gammel
Det lykkedes fredag aften for en yngre mand at true sig til kontanter og cigaretter i en kiosk på Rosenvangs Alle i det sydlige Aarhus.
Ifølge politiet blev ekspedienten i kiosken truet med en økse. Ekspedienten valgte derefter at udlevere det, røveren forlangte.
- Han fik udleveret penge og fem kartonner cigaretter, siger vagtchefen ved Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Den mandlige røver er formentlig mellem 17 og 21 år gammel. Under røveriet var han iført en stor sort dynejakke af mærket Haglöff. Han bar mørke jeans og medbragte desuden en stor sort sportstaske med påskriften "Efterskole Performance".
Gerningsmanden har et "udenlandsk udseende".