Kings of Leon på Smukfest
Festivalen føjer endnu et navn til plakaten
Smukfest føjer nu endnu et navn til musikprogrammet for 2013. Denne gang er det intet mindre end et af verdens bedste rockbands, som besøger Bøgeskoven i august næste år.
- I bad om noget rock'n'roll. Danmarks Smukkeste Bookere har lyttet og vi er super stolte over at kunne sige det højt: Kings of Leon spiller på Smukfest 2013, skriver festivalen i en pressemeddelelse.
Det amerikanske band fra Tennessee i USA blev dannet tilbage i 1999 og består af tre brødre samt deres fætter.
Kings of Leon står bag kæmpe hits som "Use somebody" og "Sex on fire", og blev ved udgangen af 2010 kåret til årets udenlandske album af det aarhusianske musikblad Gaffas læsere.
Hør et af bandets store hits, Sex on Fire, nedenfor: