Kinesisk familie kører 10.000 kilometer for at se teater i Odder

En kinesisk familie ankom i dag til Odder. De er kørt i bil hele vejen fra Beijing.

00:43

VIDEO: Far, mor, datter og mormor er kørt fra Beijing til Danmark.

Den 25. april i år satte Dai og Zhu Xuiki og deres 5-årige datter Rachel sig ind i familiens bil i Kinas hovedstad, Beijing. De skulle ud på en lang tur, og en af slutdestinationerne lå i Østjylland. 

Torsdag ankom familien så til Odder efter at have tilbagelagt mere end 10.000 kilometer på landevejene. 

Læs også Palle og konen fik ubuden gæst: Sms-kæde bremsede tyven

Men hvorfor lige Odder? 

Sidste sommer lavede det internationale børneteater Madam Bach en 14-dages workshop og sommercamp i en park i Beijing.

Jeg er så glad og begejstret.

Dai Xuiki

32 børn i alderen 2-6 år deltog, og en af dem var 5-årige Rachel Xuiki.

Rachel og familien var så begejstrede for teater-campen, at de nu er kommet hele vejen til Danmark for at besøge teatret, der holder til i Odder. 

- Jeg er så glad og begejstret. Vi er så heldige at være her i dag, siger kinesiske Dai Xuiki til TV2 ØSTJYLLAND.

Afstanden i fugleflugt. Ruten i bil er et godt stykke over 10.000 kilometer. 

- Det er jo helt vanvittigt 

Også folkene bag teatret er oppe at køre over det specielle besøg. 

- Det er fuldstændig vildt. Det er da en fantastisk historie, og det er fedt at se dem igen. Vi var jo sammen for et år siden i Beijing, og nu er de så her i Odder. Det er jo helt vanvittigt, siger Christian Schrøder, der er kunstnerisk leder på Madam Bach, til TV2 ØSTJYLLAND.

På deres vej til Danmark har familien kørt igennem det meste af Rusland, samt Finland, Sverige og Norge. 

Det er fuldstændig vildt.

Christian Schrøder, Madam Bach

I Odder blev familien modtaget af folkene bag teatret og fik lov at se et smugkig på 10 minutter af den nye forestilling GRO/GROW. Derudover fik de en rundtur på det nye Kulturelle Videnscenter For Børn. 

- Vi ville gerne se, hvor de arbejder. Det er magiske folk, og vi føler os altid godt tilpas i deres selskab, siger Dai Xuiki om besøget.

Familien kører rundt i en autocamper på kinesiske nummerplader. Dem kører der nok ikke mange af på de danske landeveje. 

Kan lære af hinanden

Dagens kinesiske gæster var imponerede over dansk teater, men mener samtidig at Danmark også kan lære noget af Kina. 

- Kina har en lang historie, så jeg tror, at der er mange kinesiske elementer, som de kan bruge, siger Dai Xuiki.

Læs også Festival bliver dobbelt så stor: Udvides med tre dage

Christian Schrøder fra Madam Bach mener også, at danskere kan tage ved lære af det store land langt mod øst. 

- Det, som vi kan lære af Kina, er, at kaste os ud i vilde projekter og gøre det, fordi det lykkes. De er vilde, de er virkelig vilde, siger han. 

Læs også Randers Egnsteater får stor pengepose fra Christiansborg

I alt har familien afsat seks måneder til deres Europa-tur. Næste stop er Frankrig, inden de kører hjemad mod Beijing igen. 

01:59

VIDEO: Der var glædeligt gensyn på Madam Bach i dag. 

Luk video