Kinesere besøger neurocenter
En delegation fra Shanghai besøgte onsdag Hammel Neurocenter for at se nærmere på centrets arbejde for at rehabilitere hjerneskadede.
28. sep 2005, kl. 13:51
Mere end 30 dage gammel
En delegation fra Shanghai i Kina besøgte onsdag Hammel Neurocenter.
Antallet af hjerneskadede i Shanghai er i de seneste år steget markant på grund af et stærkt stigende antal arbejds- og trafikulykker. Det har fået myndighederne til at øge indsatsen for at hjælpe de hjerneskadede, og derfor håber de at kunne finde inspiration under besøget i Hammel.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om det kinesiske besøg på Hammel Neurocenter i onsdagens udsendelser.