Kim Larsen giver tre koncerter i Århus

Den danske nationalskjald er tilsyneladende vild med Århus. I januar giver han ikke færre end tre koncerter i byen.

Kim Larsen & Kjukken har i løbet af sommeren været på en danmarksturné, der blandt andet også førte ham forbi Østjylland.

Efter nytår får østjyderne endnu en chance for at se og høre Lune Larsen. Kim Larsen giver i slutningen af januar ikke færre end tre koncerter på spillestedet Train i det centrale Århus.

Koncertene finder sted torsdag d. 28., fredag d. 29. og lørdag d. 30. januar 2010. Billetsalget starter mandag d. 5. oktober kl. 10.00.

Under koncerterne spiller Kim Larsen & Kjukken 15 numre, der endnu ikke er udgivet. Derudover bliver det til 10 velkendte numre fra Larsens store bagkatalog.

Turneen bringer også Kim Larsen forbi Aalborg, Odense og København.