Kikkert med på stadion: Randers FC svarer igen på GF-parodi

Onsdag indrykkede AGF en annonce i de lokale dagblade, hvor de parodierede Randers FC-spillerne som tv-stjerner. Nu kommer kronjydernes comeback

Til venstre ses dagens annonce indrykket af Randers FC i Randers Amtsavis, og til venstre er en del af AGFs fra i onsdags. Foto: Randers Amtsavis / Aarhus Stiftstidende

Der er udbrudt venskabelig krig mellem de to østjyske ærkerivaler Randers FC og AGF, inden holdene mødes lørdag på Ceres Park i Aarhus.

Læs også Drillerierne fortsætter: Se AGF's stikpille til Randers FC

Først var det AGF, der sendte en stikpille af sted mod kronjyderne og deres deltagelse i Canal 9-programmet ”Backstage”, og nu er modsvaret så klar.

Randers FC har i dagens udgave af Randers Amtsavis indtryk en annonce med teksten "Vil du se stjernerne tæt på? Så må du nok hellere ta’ kikkerten med."

Sådan ser dagens annonce i Randers Amtsavis ud.  Foto: Randers Amtsavis

Her er den første stikpille fra AGF indrykket i Aarhus Stiftstidende onsdag.  Foto: Aarhus Stiftstidende

Her henviser den kronjyske Superliga-klub naturligvis til Ceres Park og den løbebane omkring grønsværen, som betyder, at tilskuerne er ret langt fra spillerne.

Samtidig lover Randers FC en kikkert til de første 20 tilskuere på udebaneafsnittet lørdag.

I det første drilleri fra AGF så man på annoncen seks mænd i badeshorts i bedste Paradise Hotel-stil, men hvor ansigterne af Marvin Pourié, Jonas Bager, Kasper Fisker, Michael Gravgaard, Ólafur Kristjánsson og Mads Agesen var photoshoppet ind.

Lang historie med drillerier

Tilbage i marts var det i hvert fald Randers FC, der startede drillerierne, og det førte til en lang og underholdende udveksling af drillerier, hvor begge klubber (og visse spillere!) den gas på nettet op til kampen.

Først drillede Randers FC sine aarhusianske kolleger på Twitter.

Det fik AGF til at svare igen med en annonce, der blev indrykket i Randers Amtsavis.

Michael Gravgaard tog drillerierne skridtet videre, da han i en video sidder på toilet og foregiver at tørre sig med en AGF-trøje med Mustafa Aminis navn på ryggen.

Og indimellem drillerierne, udtalte den daværende Randers-spiller Kasper Fisker så, at han hader AGF og ikke kan lide Mustafa Amini. 

Læs også Bo som Tøffe: AGF-legende udlejer sin lejlighed

Alle drillerierne kulminerede i en højdramatisk fodboldkamp på BioNutria Park den 10. marts. Kampen endte 1-1, og bød både på begravelsesmusik, hadske tilråb, hele 13 gule kort og et enkelt rødt.

Lørdagens kamp fløjtes i gang kl. 16 i Aarhus.