Khader: Vi skal ikke i regering
Konservatives eneste østjyske mandat i Folketinget, Naser Khader, mener ikke, partiet bør indgå i en ny regering
De Konservative bør ikke indgå i en ny regeringen, lyder det fra Østjyllands eneste konservative folketingsmandat, Naser Khader:
- Jeg synes ikke, man skal i regeringen, når man kun har seks mandater, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Han mener, partiet kan opnå mere indflydelse ved at stå uden for regeringen.
Se også: DF-fremgang bekymrer Khader
- Det optimale vil være at være støtteparti til en blå regering, men vi er inviteret til regeringsforhandlinger, og det er ledelsen, der tager den endelige beslutning, siger han.
Det kan dog blive svært at samarbejde med Dansk Folkeparti, lyder det fra Naser Khader.
- Der, hvor jeg ser udfordringerne, er ikke på værdipolitikken - der har de faktisk modereret sig. Det er mere i forhold til den økonomiske politik. Det er mere klassisk socialdemokratisk politk.
Hør hele interviewet med Naser Khader øverst på siden.