Kendt SF'er takker af
Aage Frandsen fra Socialistisk Folkeparti genopstiller ikke ved næste folketingsvalg.
Efter at have repræsenteret SF i Folketinget i perioderne 1971-75, 1987-90 og siden 1994 har formanden for SF's folketingsgruppe meddelt sin opstillingskreds, at han ikke ønsker at genopstille til Folketinget i forbindelse med de nyopstillinger, der i øjeblikket foregår i SF.
- Allerede i forbindelse med folketingsvalget i 2001 traf jeg den beslutning, at hvis valgperioden blev af normal længde, ville jeg ikke søge genopstilling. Derfor har jeg overfor mine nærmeste, også politisk nærmeste, i længere tid tilkendegivet, at man ikke skulle regne med mig efter næste folketingsvalg siger Aage Frandsen i en pressemeddelelse til TV2 / ØSTJYLLAND.
Aage Frandsen ønsker at bruge mere tid på sin familie.