Kendt sexolog: Sexdukker er fremtiden

Joan Ørting tror ikke på konceptet sexdukkebordel, men mener dog, at dukkerne vil være almindelige i fremtiden

Sexologen Joan Ørting synes, at dukkebordellet i Viby er spændende, men hun tror ikke, at det i sig selv bliver populært. Foto: Simon Skipper - Scanpix

Her ses lægekonsultationen på bordellet, hvor dukken skal forestille at være en patient. Foto: Christine Vestergaard

Hvis man har en fantasi om en skolelærinden, så er det også muligt i Viby. Foto: Christine Vestergaard

Sådan ser en af dukkerne ud i ansigtet. Foto: Christine Vestergaard

Flere af dukkerne er placeret i positurer i forvejen, som denne der hænger på et kors. Foto: Christine Vestergaard

1 af 5

I dag åbner Danmarks første sexdukkebordel i Aarhus-forstaden Viby. Selve konceptet får en blandet modtagelse, men dukkerne er i sig selv interessante, og et fænomen der bliver mere populært i fremtiden. Det mener sexologen Joan Ørting.

- Det vil blive fremtiden. Allerede nu bliver der solgt mange dukker og silikonekusser i sexhops, hvor produkterne er blandt de mest populære, siger Joan Ørting til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Sexdukkebordel åbner i Aarhus: 'Stedet hvor pigerne ikke siger nej'

Hun har flere gode bud på, hvorfor dukkerne er så efterspurgte.

- Mange mænd kan ikke finde ud af kvinder og er vant til at sidde og se porno. Det her er en løsning for dem, lyder det fra sexologen.

- Vi lever samtidig i en singletid, og mange vil vælge en dukke frem for en kvinde. Så kan de selv styre, hvad man vil have den til, og man slipper for modstand og for at skulle dække den andens behov, fortsætter hun.

Sådan ser en af dukkerne på bordellet ud.  Foto: Christine Vestergaard

Selve ideen med et dukkebordel er Joan Ørting dog ikke tilhænger af. Hun tror, at stedet i Viby ender med at være et museum frem for et bordel.

- Mænd vil gerne være diskrete og taler ikke åbent om deres kinky sexfantasier, og vil ikke risikere at rende ind i andre sådan et sted. Jeg tror ikke, at det vil virke, siger Joan Ørting.

Vil selv designe dukken

Det er også manglen på reaktioner fra modparten, som hun tror, at mændene vil savne på bordellet.

- Dem, der tænder på specielle ting, vil se en reaktion. Ingen bliver da liderlige af en dukke med huller og tomme øjne, lyder det fra hende.

Dem, der tænder på specielle ting, vil se en reaktion. Ingen bliver da liderlige af en dukke med huller og tomme øjne.

Joan Ørting, sexolog

På sexdukkebordellet i Viby har folkene bag besluttet sig for, hvordan dukkerne skal se ud og i hvilke miljøer de optræder – der er en stue, et klasseværelse, en lægekonsultation og et SM-rum – og det kan være problematisk, mener sexologen.

- Mænd vil have deres egen dukke, som de kan designe efter sine egne ønsker. Man vil gøre den til sin helt egen, forklarer Joan Ørting.

Der er et SM-rum på bordellet, hvor man kan spænde en af dukkerne fast til sengen, hvis man har lyst til det. 

En anden sexolog, Jakob Olrik, fortæller, at dukkerne er meget udbredte og populære i Asien, og i Europa åbnede det første bordel i Barcelona for et år siden.

- De næste variationer bliver robotter, hvor de kan tale. Der vil vi komme til at se en anden verden, siger Jakob Olrik til TV2 ØSTJYLLAND.

Vil ikke erstatte prostitution

Han har selv besøgt bordellet i Barcelona i forbindelse med et program på DR2 og oplevede på egen krop de mange holdninger, der findes til dukkerne.

- Bliver man mere voldelig af det? Eller har man så udlevet sig selv og bliver mindre voldelig? Det ved man faktisk ikke. Men i eksempelvis England er der mange robotfeminister, der mener, at de er en fornægtelse af et kvindesyn og vil gøre alting værre, lyder det fra ham.

Læs også Reden Aarhus: Hellere sexdukker end mennesker

En anden ting, der er blevet heftigt diskuteret i forhold til dukkerne, er om de kan være med til at mindske prostitution og menneskehandel. Under Jakob Olriks rejse til Barcelona lød det fra ejeren af dukkebordellet her, at det er der intet, som tyder på.

- Det er nogle andre typer kunder og andre efterspørgsler, der kommer. Det skaber i virkeligheden bare et nyt og anderledes marked, siger Jakob Olrik.

03:26 Luk video

Heller ikke hos værestedet Reden i Aarhus tror man på, at et par sexdukker i Viby vil erstatte prostitution nu og her.

- På sigt kan det måske godt blive en pendant til prostitution, men det er altså ikke sådan, det vil rykke det store lige nu og her. Så det er slået lidt stort op, hvis det her bliver solgt som et værn imod menneskehandel og rufferi, siger lederen Anders Sørensen.

03:58

Her kan du høre et interview med ejeren af dukkebordellet i Viby, Odin. 

Luk video