Kendt kræftforkæmper død
Asbjørn Kloppenborg-Skrumsager fra Risskov er død efter mange års kræftsygdom.
19. dec 2005, kl. 22:11
Mere end 30 dage gammel
Den århusianske ingeniør Asbjørn Kloppenborg-Skrumsager er død efter mange års kræftsygdom, oplyser Østjyllands Radio.
Kloppenborg-Skrumsager blev kendt, da han forlangte, at staten skulle betale de 60.000 kr., som hans alternative kræftbehandlinger i Sverige kostede. Staten betragtede behandlingerne som eksperimentelle og afviste at betale.
Kloppenborg-Skrumsager ønskede sagen ført for Højesteret af principielle grunde, men fik afslag på fri proces. Heller ikke ombudsmanden kunne støtte Kloppenborgs kritik.
På et tidspunkt oprettede Kloppenborg-Skrumsager i protest mod behandlingen af kræftpatienter sin egen politiske liste til amtsrådsvalget. /ritzau/