Kendt gravsten flyttes: Skal danne ramme om ny grøn bypark

Forfatter og kvinderetsforkæmper Mathilde Fibigers gravsten skal flyttes og give nyt liv til bypark ved Kvindemuseet i Aarhus

Foto: Wikipedia

Forfatter og kvinderetsforkæmper Mathilde Fibigers gravsten skal flyttes fra dens nuværende placering i Rådhusparken til Mathilde Fibigers have, som ligger ved Kvindemuseet.

Vi synes, det er en rigtig god ide, fordi det kombinerer det ønske, vi har om, at vores kulturinstitutioner skal være synlige, og at vi skal have mere grønt i bybilledet.

Steen B. Andersen (S)

Gravstenen skal være med til at give haven et løft og gøre den til et grønt åndehul i Mejlgade-kvarteret.

Det blev i aften besluttet på et byrådsmøde i Aarhus Kommune.

Forslaget kommer fra Venstre, der mener, at der i fortællingen om Mathilde Fibiger ligger en fin historie, som er oplagt at give mere plads i bybilledet.

- Området omkring Mathilde Fibigers Have ved Kvindemuseet rummer en række muligheder, hvis potentiale vi ikke mener, der bliver fuldt udnyttet på nuværende tidspunkt. I de senere år har folk søgt mod netop dette område, når vejret bliver varmere, og en bypark vil derfor være en stor gevinst, sagde Lene Horsbøl (V), der er medlem af social- og beskæftigelsesudvalget i Aarhus Kommune på aftenens byrådsmøde.

En have med stort potentiale

Teknik og Miljø i Aarhus Kommune er positive over for en omdannelse af Mathilde Fibigers Have og en flytning af Mathilde Fibigers gravsten.

De forventer, at en fuld omdannelse af Mathilde Fibigers Have kan gennemføres for ca. 800.000 kr. Derudover skal der arbejdes på muligheden for at projektet kan finansieres gennem fonde.

Mathilde Fibigers gravsten skal flyttes til haven under samme navn ved Kvindemuseet.  Foto: Google Maps

Både Socialdemokratiet og Enhedslisten støttede op om forslaget på aftenens møde:

- Vi synes, det er en rigtig god ide, fordi det kombinerer det ønske, vi har om, at vores kulturinstitutioner skal være synlige, og at vi skal have mere grønt i bybilledet, sagde Steen B. Andersen (Socialdemokratiet) på mødet.

Læs også Hylder kvinders rettigheder

Også Maria Sloth fra Enhedslisten er positiv overfor flytningen af gravstenen:

- Det er synd at haven, som den er nu, kun bliver brugt som passage. På den her måde får Mathilde Fibiger en mere markant plads i byrummet, og det er fortjent. Samtidig giver det også mere grønt, sagde hun på mødet. 

Venstre forslog også at undersøge muligheden for at man i en forsøgsperiode lukker for gennemkørslen i Rosengade i forbindelse med den nye bypark. Også dette bakkede Enhedslisten op om.

- Det vil skade mindet

Men ikke alle har stået helt uden forbehold til flytningen. Både Nationalmuseet, Stadsarkivaren i Aarhus og Foreningen for Kirkegårdskultur har stillet spørgsmålstegn ved flytningen.

Det er synd at haven, som den er nu, kun bliver brugt som passage. På den her måde får Mathilde Fibiger en mere markant plads i byrummet, og det er fortjent. Samtidig giver det også mere grønt.

Maria Sloth, Enhedslisten

Som det er nu, er Mathilde Fibigers gravsted placeres nederst i Rådhusparken sammen med en række andre forskellige gravstene, som repræsenterer personer, der en enten på særlig vis har tjent byen, eller som har historisk betydning.

De står samlet i et såkaldt lapidarium, der tilbage i 18. tallet var en del af den nu nedlagte kirkegård, Søndre Kirkegård i Aarhus.

I en udtalelse til Aarhus Byråd påpeger Nationalmuseet og Foreningen for Kirkegårdskultur, at stenen har stor betydning for den nedlagte kirkegård og historien bag.

De mener, at Mathilde Fibigers gravsten har en central placering i det lapidarium, der i dag står som det eneste konkrete levn fra byens gamle Søndre Kirkegård, og at en flytning af stenen vil skade mindet om Mathilde Fibiger og Søndre Kirkegård.

Læs også Lyspunkter i Aarhus

Hvem er Mathilde Fibiger?

Mathilde Fibiger blev født den 13. december 1830 i København og døde i Aarhus den 17. juni 1872.

Hun var den første betydelige fortaler for kvindefrigørelsen i Danmark. Hendes debutroman Clara Raphael, 1851, handler om ulighed mellem kønnene og kvindernes manglende udviklingsmuligheder.

Brevromanen er en beskrivelse af guvernanten Claras oplevelser af det konventionelle provinsmiljø og det vanskelige valg mellem frigørelse eller ægteskab. Netop på grund af dette emne fremkaldte romanen ved udgivelsen en voldsom debat omkring kvindelig frigørelse.

Kilde: Kvinfo