Flere stjerner klar til Smukfest: - Det er navne fra øverste hylde

Smukfest kan føje fire verdensstjerner til årets program i form af Kendrick Lamar, Shawn Mendes, Post Malone og deadmau5

Stjernerapperen kommer til Smukfest som led i den amerikanske turne ovenpå albummet ”DAMN.” Foto: Lucas Jackson - Scanpix

Hvis man har haft sin radio tændt i senere tid, er der overvejende sandsynlighed for, at man har hørt 'Treat You Better' af Shawn Mendes.

Nu kan de hurtige Smukfest-fans, der på halvandet time sikrede sig billetter til årets Skanderborg Festival, også høre sangen live fra bøgescenen.

Shawn Mendes er nemlig blandt de navne, som Skanderborg Festival torsdag har meldt klar til Smukfest.

Læs også Smukfest slår rekord: Billetter revet væk på halvanden time

Det samme gælder den 30-årige amerikanske rapper Kendrick Lamar, der kommer til Smukfest som led i den amerikanske turne ovenpå albummet ”DAMN”, der gik direkte ind på førstepladsen af den amerikanske hitliste.

Kendrick Lamar gjorde senest rent bord i rap-genren ved de amerikanske Grammy uddelinger i søndags, hvor han tog alle fire statuetter i kategorien: Best Rap Performance, Best Rap/Sung Performance, Best Rap Song og Best Rap Album.

Læs også Popfest i Bøgeskoven: Britney Spears optræder på Smukfest

Post Malone og deadmau5 meldes også klar under fanerne, og dermed er omkring 65 procent af musikprogrammet til Smukfest 2018.

Det er navne fra øverste hylde, og vi forventer, at de kan sprede magi i Bøgeskoven.

Poul Martin Bonde, talsmand, Smufest

- Vores bookingafdeling har arbejdet i månedsvis på at få de her store navne til at komme og optræde. Der er nok ikke større navne end Kendrick Lamar lige nu, siger Poul Martin Bonde, der er talsmand for Smukfest, og fortsætter:

- Det er navne fra øverste hylde, og vi forventer, at de kan sprede magi i Bøgeskoven. De optrædener vil hver især være begivenheder, som man kan huske bagefter. 

Mange vil sikkert også vil glæde sig til at se Kim Larsen spille under bøgetræerne. Den folkekære musiker oplyste i janaur, at han var ramt af prostatakræft og var nødt til at aflyse forårets koncerter.

Men Kim Larsen og bandet føler sig altså sikre på, at de til sommer er klar til at spille live for et publikum igen.

Læs også Kim Larsen ramt af kræft: Aflyser sine koncerter

Flere danske navne er desuden offentliggjort, her i blandt Rasmus Seebach, Kesi, Gilli, Mø og D-A-D.

- Det er en festdag for os. Det er en god dag i Skanderborg. Vi har fornemmelsen af, at vi har ramt nogle store navne, lyder det afsluttende fra Poul Martin Bonde.

Du kan se det foreløbige program her.