Kender du denne røver? Politiet tror han er fra Aarhus

Nordjyllands Politi leder efter gerningsmanden til et røveri – og de tror, at manden er fra Aarhus

00:20

I Skørping i Nordjylland, langt fra Østjylland, skete der torsdag den 16. marts et røveri i en Fakta-butik.

Her truede en enlig gerningsmand en medarbejder til at åbne kassen, men det kan ikke lade sig gøre, da Fakta har indført et system, som gør det umuligt for medarbejderne at tilgå kontanter. I stedet fik gerningsmanden kun en pakke cigaretter ud af røveriet.

Selv om røveriet er sket langt fra Østjylland vil Nordjyllands Politi gerne have østjyderne til at kaste et blik på manden og se, om de kan kende ham. 

Læs også 70-årig kvinde løj om røveri: Sigtet for forsikrings-svindel

’Vi kan ikke begrunde nærmere, men vi har en mistanke om, at gerningsmanden kan være fra Aarhus-området’, skriver politikommissær Preben Møller fra Nordjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Nordjyllands Politi har offentliggjort en video af røveriet, hvor man kan se gerningsmanden true den ansatte med en kniv. Den video kan du se øverst i artiklen. 

Læs også Meny-røver anholdt og fængslet

Røveriet skete klokken 20.27 torsdag den 16. marts.

Har du oplysninger om, hvem manden er, kan politiet kontaktes på telefon 114. 

Kender du manden her? Så vil politiet gerne høre fra dig på telefon 114.  Foto: Overvågningsbillede