Kemistjerner videre i talentshow: Vi er jo glade for ild og farver

- Det er vigtigt for os at formidle, at kemi er sjovt. Det er en skam, at mange har et dårligt indtryk af fysik og kemi fra folkeskolen

02:04

En enkelt eller to vil formentlig forbinde faget kemi med uforståelige bøger og komplicerede formler.

Sådan er det ikke alle, der har det.

Julie Kronborg og Michael Madsen har studeret kemi i tre år. Samtidig laver de kemi-shows for folkeskole- og gymnasieelever.

Læs også Martin er blandt de yngste forskere: Gik den lige vej gennem uddannelsen

- Det er vigtigt for os at formidle, at kemi er sjovt. Det er en skam, at mange har et dårligt indtryk af fysik og kemi fra folkeskolen. Der går måske nogle dårlige gamle lærere rundt derude, som får det formidlet på en kedelig måde, hvilket gør, at der ikke er så mange, der vælger den naturvidenskabelige retning, siger den aarhusianske kemistuderende Julie Kronborg.

Læs også På tværs af religion: Studerende vil beholde deres bederum

For de to studerende er kemi ikke kedeligt.

- Jeg tror, at vi er fascinerede af kemi, fordi vi er fascinerede af, hvordan verden hænger sammen. Det er fedt at finde den bagvedliggende teori om, hvorfor verden er, som den er, siger Julie Kronborg.

Hele Danmark kunne følge med

Sidste lørdag var det ikke kun elever, der kunne se deres kemishows. Hele Danmark kunne følge med hjemmefra stuerne, da de stillede op i ’Danmark har talent’. Dommerne gav dem rosende med på vejen.

- De reagerede alle sammen positivt. Der var en af dommerne, der sagde, at det var den første positive oplevelse, hun nogensinde havde haft med kemi, siger Michael Madsen, kemistuderende, Aarhus.

Julie og Mikkel læser kemi. Derudover optræder de med kemishows. Blandt i TV 2s 'Danmark har talent'-show. I lørdags gik de direkte videre.

De kom direkte videre til næste runde, hvor de skal optræde med et nyt kemishow. I lørdags indebar showet ild, slim og kvælstof. På lørdag kommer der nye eksperimenter i spil.

- Vi kan godt garantere, at det bliver spændende og underholdende. Det bliver noget andet end sidst, men ild og farver er vi jo glade for, siger Julie Kronborg.

I videoen øverst i artiklen kan du se mere om de to studerende, der bestemt ikke mener, at kemi behøver at være kedeligt.