Keller: Di Canio var et forbillede
Lærte meget af Paolo di Canio i Lazio
Colin Todd kalder ham en "fader figur" og "skipper". Han bliver nævnt som den største årsag til Randers' succes, og der er tale om, at Morten Olsen skal kigge Christian Kellers vej ved næste landsholdsudtagelse.
Randers-anføreren kom tilbage til Danmark efter ophold i Lazio, tyrkiske Kasimpasa og Stabæk. Og som 32-årig har han lært at tage ansvaret på sig.
- Jeg kan godt lide at tage ansvar og gøre noget for holdet . Jeg har noget erfaring fra de ting, jeg har oplevet i udlandet. Jeg har prøvet mange hold, mange trænere, og mange situationer, og derfor har jeg overskud til at dirigere holdet og hjælpe de andre spillere, siger Christian Keller om sin rolle på holdet.
Lærte meget af Paolo di Canio
Selv om han vandt mesterskabet og fik sølv med Stabæk, er det alligevel tiden i Lazio, der tiltrækker sig mest opmærksomhed. Syv kampe blev det til, men vigtigere var det, at han lærte meget af sin daværende holdkammerat Paolo di Canio.
- Det var en sindssyg tid. Det var, som om den ene halvdel af Rom holdt med Totti fra Roma og den anden halvdel med di Canio. Han var en sand ledertype, han gik altid forrest både til træning og til kamp, og fansene elskede ham, siger Keller, der er blevet den spiller, han er bl.a. på grund af di Canio.
- Det, jeg lærte af ham var, at selv om man bliver ældre og har prøvet en del ting, er det vigtigt, at man alligevel går forrest og viser, at man er der for alle. At man vil hjælpe alle, uanset hvem de er. At man vil gøre alt for holdet og klubben. Sådan var han, og han var et sandt forbillede for alle spillere og for klubben, selv om han også gjorde nogen dumme ting.
- Den måde, han gjorde det på, er noget, jeg af og til tænker tilbage på. Altså at man på trods af, at man er i sin karrieres efterår, springer man ikke lige træningen over, men giver sig 100 procent hver gang. Og man beder heller ikke om at få særbehandling, fordi man er stjerne, siger Keller.
Han betragter dog tiden med Stabæk som sin største succes, fordi han lige som nu i Randers er med til at løfte holdet. Men landsholdet vil nu alligevel være noget af det største.
- Jeg har hørt det med landsholdet et par gange. Jamen, jeg vil da helt vildt gerne på landsholdet, og hvis jeg får buddet, siger jeg jo ikke nej. Men jeg må også være realistisk og sige, at der er mange andre spillere, der står foran mig, og som gør det godt. Hvis det kommer, så kommer det.