Kattegatcentret fisker dagligt plastik op af havet

En ny udstilling i Kattegatcentret skal få flere til at behandle plastik med omtanke.

Personalet på Kattegatcentret i Grenaa må hver morgen selv ud og fiske plastik og affald op af vandet.

Hvert år ender 10 millioner tons plastik i verdenshavene, hvor det gør stor skade på både planter og dyr.

En ny udstilling på Kattegatcentret skal fokus på plastikproblematikken, men også de mange fordele, der er ved plastik.

Læs også Det flyder med plastik i de østjyske havne

To af dem, der i dag gik på opdagelse i den nye udstilling, var søskendeparret Thor og Hannah Lejsgaard Søndergaard. De er begge meget optaget af plastik i verdenshavene.

- Dyr dør jo af det, når de bliver kvalt i det plastik, der er i havet, siger 10-årige Hannah Lejsgaard Søndergaard fra Sejs til TV2 ØSTJYLLAND. 

02:07

VIDEO: En ny udstilling i Kattegatcentret i Grenaa skal sætte fokus på plastik og problematikken ved, at meget af plastikken ender i havet. 

Luk video

Med den nye udstilling ’Plastik et materiale, der ændrede verden’ vil Kattegatcentret vise, at vi netop bliver nødt til at finde løsninger på vores plastikforurening.

- Det er et stort og alvorligt problem, og det er jo fuldstændig ufattelige mængder, der ender i verdenshavene, siger Karsten Bjerrum Nielsen, der er udstillings- og formidlingschef i Kattegatcentret til TV2 ØSTJYLLAND. 

Læs også Mere end 40 år gammel mælkepose fundet i baghave

Fisker dagligt plastik op

For problematikken er til at få øje på, selv lige udenfor Kattegatcentrets trygge rammer. Kattegatcentret er nemlig nabo til Grenaa Havn. Personalet på Kattegatcentret må hver morgen bruge er tid og ressourcer på at fjerne plastik og affald fra havet, der er blæst eller skyllet ind fra havet i løbet af natten. 

Man håber virkelig ikke, at det bliver ens verden, når man bliver stor.

Hannah Lejsgaard Søndergaard, 10 år

- Problemet med plastik er, at det ophobes i naturen, og det tager rigtig lang tid til at nedbryde. Det nedbrydes over tid til mindre og mindre fragmenter, så det til sidst bliver mikroplast. Og det ender i fødekæder, siger Karsten Bjerrum Nielsen.

Udstillingen er fyldt med billeder af de fatale konsekvenser plastik har rundt om i verden, og det har fået 10-årige Hannah Lejsgaard Søndergaard til at tænke over, hvad fremtiden med plastik bringer. 

Hannah og Thor kunne på udstillingen se noget af det plastik, som typisk ender i havet. 

- Man håber virkelig ikke, at det bliver ens verden, når man bliver stor, siger Hannah Lejsgaard Søndergaard.

Men udstillingen skal også vise, at der er mange fordele ved plastik, hvis vi finder ud af at bruge det rigtigt. 

Læs også 41 år gammel chipspose dukket op i skovbund

- Plastik er et fantastisk materiale, det har gjort rigtig meget for fødevaresikkerhed og betydet meget for sygehusvæsenet i forhold til at have sterile remedier, siger Karsten Bjerrum Nielsen.

Ifølge Karsten Bjerrum Nielsen er det store problem, hvordan vi håndterer plastik, efter vi har brugt det.

- Vi skal få sorteret og skaffes os af med det på en ordentlig måde, for ellers kan det risikere at havne i naturen, og det er ikke godt, siger han. 

Det kan du selv gøre i kampen mod plastik

Kør mindre i bil – når dæk slides på vejbelægningen, afgives der mikroplastik

 

Drop engangsservice og balloner  

 

Brug dit tøj helt op og køb gerne genbrugstøj

 

Køb plejeprodukter uden mikroplast. Svanemærkede

produkter indeholder ikke mikroplast.

 

Brug drikkedunk i stedet for en engangsflaske.

 

Skær ned på tøjvasken og hæng tøjet til luftning i stedet.

 

Fyld maskinen, når du vasker, og vask ved lave temperaturer

 

Tag stofposen med på indkøb – eller genbrug din plasticpose mange gange.

 

Opbevar din mad i bøtter og glas – undgå husholdningsfilm.

 

Kilde: Kattegatcentret