Kattegat kan blive bosted for mange fiskefarme: 37 ansøgninger ligger klar

37 ansøgninger ligger klar om at placere havbrug - såkaldt fiskefarme - i Kattegat. Og flere ansøgninger ligger ud for Djurslands kyst

Havbrug er en form for fiskefarm, hvor man i Danmark typisk opdrætter regnbueørreder under kontrollerede forhold. Det foregår i flydende cirkulære net, der er fastspændt til havbunden. Foto: Dansk Akvakultur

Der er udsigt til, at flere af de omdiskuterede havbrug skal anlægges i Kattegat - og særligt ud for Djurslands kyst.

1. april var der ansøgningsfrist for virksomheder, der ønsker at anlægge nye havbrug - såkaldte fiskefarme - i Kattegat. Og i alt er 37 ansøgninger tikket ind hos Miljøstyrelsen.

Læs også Carsten tænder ild mod fiskefarme

- Hvis du får tilbudt gratis industrigrunde, hvor du har tilladelse til at udlede urenset og uhæmmet, så er det ikke overraskende, at folk står i kø.

Sådan lyder Nina Bjarup Vetters reaktion på de i alt 37 ansøgninger. Hun er formand for den lokale miljøforening på Djursland, BLAK, som kæmper for et rent Kattegat og havmiljø. Og de er stærkt imod havbrug.

Et havbrug er et produktionsanlæg på havet, hvori man - i Danmark - typisk opdrætter regnbueørreder under kontrollerede forhold i store flydende, cirkulære net, der er fastspændt til havbunden.

Havbrug har gennem flere år været omdrejningspunkt for en betændt debat, der primært handler om forurening i de danske farvande.

Og debatten ser ikke ud til at være forbi, for der er stadig stor uenighed på området.

Problemet er, at de forurener. De udleder blandt andet gigantiske mængder kvælstof og fosfor ud i det åbne havmiljø.

Nina Bjarup Vetter, fmd., miljøforeningen BLAK

Nina Bjarup Vetter er klar i mælet om, hvorfor hun ser havbrug som et stort problem.

- Problemet er, at de forurener. De udleder blandt andet gigantiske mængder kvælstof og fosfor ud i det åbne havmiljø, siger Nina Bjarup Vetter til TV2 ØSTJYLLAND.

HVAD ER ET HAVBRUG?

  • Et havbrug er et produktionsanlæg på havet, hvori man kan opdrætte fisk under kontrollerede forhold. Det foregår i flydende cirkulære net, der er fastspændt til havbunden.
     
  • For forståelsens skyld kan man sammenligne et havbrug med landmandens landbrug.
     
  • I Danmark er der lige nu 19 havbrug, hvor det primært er regnbueørreder, der opdrættes.
     
  • I 2016 blev der produceret 10.117 tons regnbueørred og guldørred i de danske havbrug.
     
  • Produktionsperioden er på syv til ni måneder, der løber fra april til oktober/november.
     
  • Produktionen er baseret på 600-1000 gram ørreder, som sættes ud i havbrugene, hvor de opnår en størrelse på cirka 2-4 kilo.
     
  • Havbrug hører under de såkaldte listevirksomheder - dvs. forurenende virksomheder - og derfor skal de miljøgodkendes, før de må anlægges.

Kilde: Miljøstyrelsen

Når man opdrætter fisk i et havbrug, vil der være en udledning af ekstra næringsstoffer, der kommer fra foderspild, fiskeekskrementer og eventuelle medicinrester.

Når algerne dør og falder til bunds og skal nedbrydes, så giver det et større iltforbrug, som i sidste ende forårsager iltsvind.

Stiig Markager, prof. i havmiljø, Aarhus Universitet

Og den ekstra mængde næringsstoffer får en række negative konsekvenser på havmiljøet, lyder det fra Stiig Markager, der er professor i havmiljø på Aarhus Universitet.

- Vi vil se en forøget vækst af alger i vandsøljen. De gør vandet uklart, og så forsvinder vegetationen som fx ålegræs på havbunden, fordi de ikke modtager sollys, og dermed ikke kan vokse, siger han til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Og når algerne dør og falder til bunds og skal nedbrydes, så giver det også et større iltforbrug, som i sidste ende forårsager iltsvind, siger Stiig Markager.

Læs også Kampen mod havbrug fortsætter: Protestbål på stranden

Han påpeger også andre konsekvenser ved iltsvind, som man vil kunne se på havmiljøet.

Blandt andet at fiskene dør og vokser langsommere, hvilket betyder færre fisk - og det går ud over fiskeressourcerne. Men også, at der bliver et dårligere fødegrundlag for fiskene, fordi bunddyrene - som fiskene skal leve af - dør.

Her ses en oversigt over de otte havbrugszoner i Kattegat. Det er disse områder, der er blevet fundet bedst egnede til havbrugsproduktion af regnbueørred. Det er inden for de otte zoner, at virksomheder indtil 1. april kunne ansøge om placeringstilladelse af havbrug. Størstedelen af zonerne ligger ud for Djurslands kyst. Foto: Miljøstyrelsen

Dansk Akvakultur: - Det er miljømæssigt forsvarligt

Hos brancheforeningen, Dansk Akvakultur, vedkender man, at havbrug forurener.

- Man kan ikke producere fødevarer, uden at det giver et miljømæssigt aftryk, siger Brian Thomsen, der er direktør hos Dansk Akvakultur, til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Men det er vores opgave at gøre det så effektivt som muligt, og altså minimere og forbedre det, siger han.

Vi mener, at det er miljømæssigt forsvarligt, når vi ser på det videnskabelige grundlag.

Brian Thomsen, direktør, Dansk Akvakultur

01:43

VIDEO: Ifølge miljø- og fødevareminister, Jakob Ellemann-Jensen (V), har vi i Danmark gode kompetencer inden for akvakultur og havbrug, hvor der også er et godt marked. Derfor skal der sikres en balance mellem at producere gode fødevarer, men også at passe ordentligt på miljøet, lyder det fra ministeren.

Luk video

Men når det er sagt, så er Brian Thomsen uenig i de konkrete miljømæssige konsekvenser, som Stiig Markager fremhæver.

- Jeg tænker, det er en påstand. Der er ikke et videnskabeligt belæg for det, siger han.

Læs også Nyt stort samarbejde kæmper for et rent Kattegat

Ifølge Brian Thomsen viser videnskabelige undersøgelser, at der ikke er en negativ påvirkning på miljøet i forbindelse med havbrug.

- Miljø- og fødevareministeriet har bedt DHI om at lave modelleringer, hvor man udpeger områder, der er særligt egnede. De har udpeget otte områder, og for hvert område har man kigget på, hvad miljøeffekten vil være. Og deres konklusioner viser, at havbrug ikke har en negativ konsekvens, siger han og tilføjer:

- Vi mener, at det er miljømæssigt forsvarligt, når vi ser på det videnskabelige grundlag, siger Brian Thomsen.

Flere på Djursland protesterer mod havbrug - blandt andet Carsten Kent Strandberg fra Balle. Han har det seneste år tændt et bål på Glatved Strand hver eneste søndag i protest.

"Et miljømæssigt råderum" 

I midten af 2017 var havbrug og forurening også på dagsordenen. Her fik den daværende miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen (V), skarp kritik, fordi han ville tillade mere forurening fra havbrug.

På baggrund af to rapporter i forbindelse med Fødevare- og landbrugspakken kunne man - ifølge ministeren - finde et såkaldt 'miljømæssigt råderum' i Kattegat, der tillader at udlede mere kvælstof og fosfor fra havbrug. 

Det er et kunstigt begreb, man har opfundet til lejligheden.

Nina Bjarup Vetter, fmd., miljøforeningen BLAK

Mere præcist lyder råderummet på 800 ton kvælstof og 96 ton fosfor.

Det giver mulighed for en øget havbrugsproduktion på cirka 16.000 ton fisk - svarende til omkring fire til otte havbrug, alt afhængig af størrelsen. 

01:08

VIDEO: I januar blev et bål tændt på stranden ved havbadet Den Permanente i Aarhus som protest imod havbrug.

Luk video

Hos Nina Bjarup Vetter, formanden for miljøforeningen BLAK, møder råderummet skarp kritik.

- Det er ikke bevist. Det er et kunstigt begreb, man har opfundet til lejligheden, siger hun.

Jeg mener ikke, der er et råderum for at udlede flere næringsstoffer i vores hav.

Stiig Markager, prof. i havmiljø, Aarhus Universitet

Hun er ikke i tvivl om, hvad formålet med råderummet er.

- Meningen er jo at åbne op for vækst inden for akvakultursektoren. Begrebet er specifikt opfundet til at kunne få lov at anlægge havbrug, siger Nina Bjarup Vetter.

Læs også Borgere kæmper mod havbrugs-planer ved Djurslands østkyst

Også hos Stiig Markager, professor i havmiljø, møder det såkaldte miljømæssige råderum kritik.

- Jeg mener ikke, der er et råderum for at udlede flere næringsstoffer i vores hav, siger han og tilføjer:

- Den situation, vi har nu, viser, at vores havmiljø er ekstremt sårbart. Og det vil blive forstærket af havbrug, siger han.

PRODUKTION I HAVBRUG 2009 - 2016

Nedenstående tal viser den samlede produktion i de danske havbrug fra årene 2009 til 2016. Tallene gælder for fiskearten regnbueørred og guldørred, der de mest almindelige at opdrætte:

2009 - 10.048 tons
2010 - 9.824 tons
2011 - 10.854 tons
2012 - 10.491 tons
2013 - 10.506 tons
2014 - 11.115 tons
2015 - 11.724 tons
2016 - 10.117 tons


Kilde: Fiskeristyrelsen

- Al fødevareproduktion giver et miljøaftryk

Havbrug-virksomheden, North Sea Steelhead, er blandt de virksomheder, der har ansøgt om placeringstilladelse af havbrug i Kattegat.

De har søgt i syv ud af de otte zoner.

Der er ingen tvivl om, at det forurener - men når det er sagt, så er havbrug en af de mere fornuftige og effektive fødevareproduktioner

Johan Nielsen, medstifter, North Sea Steelhead

Johan Nielsen, der er medstifter af virksomheden og marinbiolog med speciale i akvakultur, vedkender, at havbrug forurener.

Men han understreger også, at al fødevareproduktion vil give et miljøaftryk, og at det er uundgåeligt.

- Der er ingen tvivl om, at det forurener - men når det er sagt, så er havbrug en af de mere fornuftige og effektive fødevareproduktioner, siger han til TV2 ØSTJYLLAND og sammenligner produktionen med eksempelvis køer, hvor man ifølge ham bruger mere foder til en ko, sammenlignet med foder til en fisk.

02:01

1. juni 2017 vedtog regeringen - sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet - at tillade flere havbrug ved de danske kyster. Det sker på trods af store protester fra miljøorganisationer og tre østjyske borgmestre.

Luk video

Muslinge-farme skal kompensere for merudledning

1. juni 2017 åbnede regeringen - i samarbejde med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet - for øget havbrugsproduktion i de danske farvande, hvis det sker på en miljømæssig forsvarlig måde. 

Derfor åbnede de for muligheden for, at der kunne gives miljøgodkendelser til havbrugsvirksomhederne, dog med kravet om, at de skal fjerne næringsstoffer som kvælstof og fosfor fra havet.

Læs også Folketinget giver lov til flere havbrug: Uansvarligt

Havbrugene skal derfor kompensere for merudledningen af næringsstofferne ved eksempelvis at opdrætte muslinger, fordi de spiser plankton, og dermed fjernes næringsstofferne, når man i sidste ende høster muslingerne.

HVAD ER STATUS NU?

  • Næste skridt for de 37 ansøgninger i processen er, at det skal vurderes, om de kan godkendes. Et administrationsgrundlag for udledning af næringsstoffer i de åbne havområder er lige nu under udarbejdelse.
     
  • Dernæst skal ansøgningerne behandles. Her kigger man blandt andet på, om virksomhederne har søgt på lokaliteter, hvor havbrugene kan ligge uden at give anledning til en uacceptabel forurening.
     
  • Udover det skal der også udarbejdes en VVM-redegørelse (en vurdering af, hvordan havbrugene vil påvirke det omgivende miljø), som skal sendes i høring.
     
  • Processen om at anlægge et havbrug er lang. Høringen kan tage lige fra et halvt til over et helt år, og derfor bliver der først endelig afklaring tidligst i 2019.

Kilde: Miljøstyrelsen