Katte i blender skal skade Aros: - Don't do it!

Aros har ihærdigt forsøgt at undgå shitstorm om dyremishandling. Der er ikke stor grobund for fake news i Danmark, mener forsker.

Vi lever i en tid, hvor folk danner sig en mening uden at tjekke baggrund, lyder det fra museumsdirektør for Aros Erlend Høyersten.

"Killinger? Blendere? Forfærdet over den mulige nye udstilling på Aros museum angiveligt kaldet Killing".

"Jeg kan ikke forstå, at ingen reagerer på den kommende Aros-udstilling. En kat? I en blender? Det er vanvid".

Sådan lyder to af en række tweets om, at en kommende udstilling på kunstmuseet Aros i Aarhus byder på katte i en blender.

Læs også Teater sætter fokus på fake-news - et fænomen gymnasieelever genkender

Problemet er bare, at det er løgn og latin, hvilket man ved selvsyn kan konstatere ved at læse i det program, museet offentliggør hvert år.

Der er med andre ord tale om 'fake news' med det formål at sætte Aros i et dårligt lys - eller at skabe en shitstorm, som det hedder på nydansk.

06:12

VIDEO: 100 tweets bliver hurtigt til 1000 tweets. Det kan blive til en tsunami, lyder det fra museumsdirektør Erlend Høyersten. Se interview her. 

Luk video

Folk læser kun overskrift

Aros har blandt andet reageret ved at svare på flere af de tweets, der handler om katte i blendere. 

- Vi ved, hvordan sociale medier fungerer i dag, så det handlede bare om at få lukket den diskussion, inden den eskalerer, siger direktør for Aros Erlend Høyersten til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Landsby mørkelagt i to uger: Dødsbo modtog elregningerne

Beskyldningerne mod Aros kommer fra Twitter-profiler, der alle oprettet i januar i 2019. Det tyder kraftigt på, at der er tale om et koordineret angrebet af såkaldte 'trolls' - folk der bevidst forsøger at provokere folk og fremkalde en hidsig diskussion på nettet. 

Det er pisse ulækkert og ikke særligt originalt, siger ARoS-gæst Julie Sadolin om den falske nyhed, der er blevet forsøgt spredt om kunstmuseet. 

Aros har været nødt til at forholde sig trolde-angrebet, lyder det fra Erlend Høyersten.

- Vi lever i en tid, hvor folk primært læser overskriften og danner sig en mening ud fra den uden nødvendigvis at tjekke baggrund og fordybe sig, siger han til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

Læs også Parret bag et utal af aarhusianske stjerner er gået bort

- 20 tweets kan hurtigt blive 100 tweets og 100 tweets bliver hurtigt til 1000 tweets. Det kan blive til en tsunami.

Flere og flere fake news

Det er uvist, hvem der står bag forsøget på at skabe en shitstorm om det aarhusianske kunstmuseum.

- Man kan spekulere, og man kan have konspirationer, men det bliver rene spekulationer. Vi kan konstatere, at nogen har gjort noget for at skade Aros, siger Erlend Høyersten til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Kanin på gaflen: - De har beriget mit liv

Forskerdefinitionen for 'fake news' er bevidst fordrejede nyheder, der er lavet bevidst for at manipulere eller fordreje sandheden.

Vi har et stærkt fokus på dyrevelfærd, og vi ville aldrig tillade at gøre sådan noget. 

Erlend Høyersten, direktør, Aros 

- Som organisation er vi mere optaget af hvilke mekanismer og virkemidler, der bliver brugt, fordi det sker mere og mere, men det handler om at sørge for, at debatten er levende, og at vi har et åbent samfund, siger Erlend Høyersten til TV2 ØSTJYLLAND.

Aros har selv brugt sociale medier i et forsøg på at nedkæmpe den falske nyhed.

Absurd og uoriginalt

Selvom Aros netop har været udsat for fake news, er omfanget af de falske nyheder overdrevet i medierne. Det mener chefforsker i sociale medier ved DMJX, Jakob Linaa Jensen.

- Der er ikke stor grobund for fake news i Danmark, fordi danskerne er mere veluddannede og demokratisk kompetente end andre steder i verden, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

En af fredagens gæster på Aros, Julie Sadolin, har da heller ikke meget til overs for den falske nyhed om kunstmuseet. 

Læs også Beboer på kollegie: - Jeg er utryg og føler mig forfulgt

- Det er absurd. Det er en mærkelig idé at skulle sprede lige præcis de rygter. Det er ikke særlig originalt, og der er ikke noget gods i det. Jeg føler, det er for absurd til at være ægte i Danmark, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Det ville dog skabe et negativt syn på Aros og også Danmark som land, hvis det fandt sted, siger Julie Sadolin, der dermed indirekte problematiserer begrebet fake news. 

Boy ser ud til at undre sig over den falske nyhed om sit hjem. Den næsten fem meter høje skulptur har været fast inventar på Aros siden 2004.

Don't do it

Ifølge museumsdirektør Erlend Høyersten er det meget vigtigt, at der er en kerne af sandhed, når museet indgår i en offentlig diskussion. Af samme grund er det nok vigtigt at slå en ting fast om Aros' tilgang til at blende en kat. 

- Vi har et stærkt fokus på dyrevelfærd, og vi ville aldrig tillade at gøre sådan noget. 

Læs også Gravemaskine river historisk rådhus ned - nu kan det ikke stoppes

Adspurgt om, hvad han gerne vil sige om fake news, lyder svaret fra museumsdirektør Erlend Høyersten:

- Don't do it! 

Aros har rapporteret indholdet af de enkelte tweets som falske til Twitter, men kunstmuseet har ikke politianmeldt de falske nyheder.