Katrine Fruelund lyste op

Randers-spilleren Katrine Fruelund var ene om at trække læsset, da det danske landshold i aftes tabte EM-kampen mod Frankrig.

Katrine Fruelund var ene om at trække læsset, da det danske hold var allermest presset i onsdagens EM-åbningskamp mod Frankrig.

Den rutinerede Randers HK-spiller fightede som vanligt og endte da også som dansk topscorer og kåret som Danmarks bedste efter nederlaget på 20-24.

Men det kunne hun naturligvis ikke bruge til noget i nederlagets stund.

- Det er pisse irriterende lige nu. At tabe mod et fransk hold, som altid spiller det samme og samme, sagde Katrine Fruelund, som har stået over for det franske hold adskillige gange i karrieren. /ritzau/