Kat skudt i kolonihave

Vrede husejere jager katte i villahaverne

01:43

Katten Jesenia blev ramt få millimeter fra rygsøjlen

1 af 2

Den to-årige kat Jesenia var forleden få millimeter fra at dø, da den blev skudt med en kugle fra et luftgevær, som ramte den dybt i det ene bagben.  Skuddet faldt i Haveforeningen Trillegården i Frydenlund-kvarteret i Aarhus.

Kattens ejer Dorte Dalsgaard bemærkede mandag aften, at den havde blod på halen og blod i afføringen, men først da den kom til dyrlægen tirsdag morgen gik sandheden op for hende. Dyrlægen konstaterede, at den var skudt med et luftgevær og ramt få millimeter fra rygsøjlen. 

Hvem der har skudt og hvorfor, vides ikke. 

Dyrlæge Søren Graff siger til TV 2 | ØSTJYLLAND, at det ikke er ualmindeligt at katte bliver angrebet med kasteskyts eller direkte skudt, fordi de færdes frit i villakvarterer.

- Jeg kan godt forstå, at folk er trætte af, at kattene besørger i haven og løber rundt på bilerne, men det rigtige våben er en vandpistol - den har en kat respekt for, siger han.