Kastede vandbomber efter bil
En parkeret bil fik smadret forruden, da børn muntrede sig med at kaste frostposer med vand ned fra 5. sal i Århus.
Hærværket fandt sted torsdag eftermiddag, hvor nogle børn ifølge Østjyllands Politi kastede frostposer med vand ud fra et vindue på femte sal på Gudrunsvej i Gellerupparken.
Flere af poserne ramte en parkeret bil, som fik smadret forruden og bøjet taget.
Ifølge vicepolitikommissær Jesper Drejer fra Østjyllands Politi har politiet allerede fastslået, hvorfra poserne med vand blev kastet.
Sagen er nu overdraget til lokalpolitiet i Århus Vest, som senere vil opsøge lejligheden, forklarer han til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Hærværket fandt sted på Gudrunsvej i Gellerupparken i det vestlige Århus:
http://maps.google.dk/maps?f=q&source=embed&hl=da&geocode=&q=Gudrunsvej+%C3%85rhus&sll=55.869147,11.228027&sspn=9.210057,28.498535&ie=UTF8&hq=&hnear=Gudrunsvej,+8220,+%C3%85rhus&t=h&ll=56.155781,10.136218&spn=0.006884,0.02193&z=15" style="color:#0000FF;text-align:left">Vis stort kort