Kastede med levende høns
Unge mænd kastede med levende høns
Vanvittig dyremishandling. Sådan betegner Østjyllands Politi en episode i Brabrand, hvor mænd kastede med levende høns. Det skriver jp.dk
Politiet fik mandag aften en melding om, at en flok unge mænd var i færd med at mishandle høns på Lenesvej i Brabrand. Politiet sendte flere patruljer til stedet, og ved ankomsten tog en større flok drenge flugten, fortæller politikommissær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi. Drengene efterlod en kasse, som indeholdt fem høns.
De tre høns var døde efter den brutale medfart, mens to fortsat var i live - dog meget svækkede, fortæller Mogens Brøndum, der fortæller, at drengene havde brugt hønsene som kasteskyts.
Østjyllands politi hører gerne fra vidner, der kan give oplysninger om dyremishandlingen