Kastede æg mod hus
Skænderi på gaden udviklede sig
7. aug 2013, kl. 14:37
Mere end 30 dage gammel
En 18-årig mand blev tirsdag aften så olm over, at en villaejer bad ham vaske sin bil en andet sted end ud for mandens villa, at den 18-årig greb en bakke æg i sin bil og kastede dem mod huset. Det skriver mja.dk
Det usædvanlige optrin fandt sted på Sportsvej i Silkeborg. Efter æggekastet forlod den 18-årige bilist stedet, men blev senere fundet af en politipatrulje ved byens McDonalds-burgerbar.
Den 18-årige mand kan se frem til en bøde, oplyser avisen.