Kastede 34 kg tung håndvægt efter kvinde
En 20-årig mand er blevet varetægtsfængslet for forsøg på grov vold i et fitnesscenter i Tilst.
Gerningsmanden var mødt op ved Fitness World i Tilst, og her truede han en af gæsterne i centret med at stikke ham ned, ligesom han kastetede en 34 kg tung håndvægt efter en 56-årig kvindelig gæst i centret.
Hun undgik at blive ramt, idet hun hurtigt flyttede sig således håndvægten ramte bænken, og da personalet ville kontakte politiet, blev de truet med repressalier, såfremt der skete anmeldelse.
Der skete ingen personskade, og gerningsmanden er ikke medlem af Fitness Centret. Politiet rykkede hurtigt ud til stedet, og foretog anholdelse af gerningsmanden - en 20-årig mand fra lokalområdet - og han blev tirsdag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Århus, hvor han blev varetægtsfængslet i 4 uger. I