Karsten Ree trækker sig fra fiskeprojekt

Manden bag Ree Safari Park Ebeltoft og tidligere Den Blå Avis, trækker sig nu ud af et fiskedamsprojekt.

Milliardæren Karsten Ree er kendt for at investere i projekter, der er specielle. Men et af dem, er ikke gået godt. En bestikkelsessag har nemlig fået ham til at trække sig ud af sit estiske selskab Fjord Fresh. Det skriver dagbladet Børsen.

Karsten Ree købte sidste år 2/3 af selskabet, der skulle stå i spidsen for et stort fiskedamsprojekt.

Men projektet og den danske direktør Thorben Grønkjær Nielsen er siden blevet mistænkt i en bestikkelsessag og det har fået Karsten Ree til at trække sig ud.