Karl tjener penge på at male på gamle sko

Gummisko til flere tusind kroner får nyt liv af ung iværksætter.

00:34

VIDEO: Karl Faurholt maler både på gamle slidte sko og på nye sko, som dermed får et nyt unikt udtryk.

Hvis dine gamle sko er ved at have udtjent deres værnepligt, så skal du måske overveje at lade dig inspirere her.

Læs også Fortsat risiko for kollaps: Rutebilstation forbliver afspærret

20-årige Karl Faurholt lever nemlig af at pifte slidte gummisko - eller på moderne dansk sneakers - op. Med saks, pensel, nål og tråd giver han skoene nyt liv og nogle gange også nyt udseende. 

En forretning der går så godt, at han kan leve af det. På Facebook har Karl Faurholts firma Karls Kicks mere end 41.000 følgere. 

Karl Faurholt har repareret og redesignet sko i flere år. Det går så godt, at han lever af det.

Brugte sko penge værd

Fredag var han at finde i Bruuns Galleri i Aarhus, hvor folk kunne komme og se ham male på skoene og få renset deres beskidte sko. 

 - Vi laver live sneaker painting herinde i Bruuns Galleri og vi har også en rensestation, så vi kommer til at rense sneakers live, så folk kan se at deres brugte sko stadig er penge værd, forklarer Karl Faurholt til TV2 ØSTJYLLAND. 

Læs også VIDEO: Salling tænder julelysene

- Vi tager en i forvejen superfed sko og så laver vi den custom-made og vi giver dem et helt unikt touch, sådan at alle mennesker kan få deres helt egen stil, lyder forklaringen. 

Hos Karl Faurholt kunne man både få renset og malet sko i Bruuns Galleri fredag.

Ordner designersko

Karl Faurholts firma Karls Kicks gik sine første spæde skridt i 2014, hvor den unge iværksætter for sjov reparerede et par af sine egne godt brugte sko, som han ellers havde været rigtig glad for. Der var gået hul til storetåen på skoen og Karl Faurholt limede for sjov noget stof med Batman på.

Læs også Femårig dreng skræmt af Halloween-maske løb ud foran lastbil

Billedet af de reparerede sko fik flere hundrede likes på Facebook, og det gav Karl Faurholt sin forretningside: Han ville redesigne og reparere brugte sneakers. Noget der har vist sig at være et marked for især blandt unge mænd, som vil have ordnet designersko til flere tusind kroner fra designere som Louboutin, Valentino og Yeezy.  

Karl Faurholt har repareret og redesignet sko i flere år. Det går så godt, at han lever af det.