Karins historie er umenneskelig - nu kæmper hun for dem, der ikke selv kan

Konsekvenserne af psykiske ar er enorme.

01:44

VIDEO: Karin Dyhr Daugaard var blandt deltagerne, da #VærdigPsykiatriForAlle tirsdag demonstrerede i København.

- Psykiatrien i dag er ikke værdig. Den er uværdig. 

Sådan lyder det fra 70-årige Karin Dyhr Daugaard, der tirsdag benyttede hovedstadens gader til at gøre opmærksom på, at psykiatrien stadig bliver lavt prioriteret.

Det skete i forbindelse med en demonstration af bevægelsen #VærdigPsykiatriForAlle.

Læs også Supermarked evakueret på grund af frygt for kemikalieudslip

Karin Dyhr Daugaard har desværre selv en lang historie med det psykiatriske system. En historie, hendes far er årsag til.

- Min far misbrugte mig seksuelt fra jeg var spædbarn og til han døde, da jeg var 24 år. Det sætter sine spor, så jeg fik senfølger og diagnosen borderline, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

En værdig bevægelse

Karin Dyhr Daugaard blev indlagt omkring 80 gange over 17 år. Mødet med ny afdelingssygeplejerske på psykiatrisk hospital i Risskov blev vendepunktet. Det var i 1984. 

Læs også Vi blæser på færdselsloven - og mener det kan være okay

Det tog hende 14 år at blive rask, og i dag er hun en del af bevægelsen VærdigPsykiatriForAlle.

Demonstranterne fra #VærdigPsykiatriForAlle afleverede tirsdag en bog til Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S).

Regionsformand: Der er penge på vej

I bogen, der har samme titel som bevægelsen, fortæller både fagfolk og patienter om deres erfaringer med det psykiatriske system. 

- Jeg håber, de forstår budskabet i den. Det er, at det går ikke, siger Karin Dyhr Daugaard.

Læs også Jørgen har tabt sej kamp – nu jævnes træer og læhegn med jorden

Ifølge formand for Region Midtjylland Anders Kühnau (S) er det en bunden opgave at give en ordentlig behandling til psykiatriske patienter i regionen. 

Han oplyser, at der er afsat penge til et nyt psykiatrisk sengeafsnit i Region Midtjylland. Han ved dog også, at det ikke løser problemet.

01:49

VIDEO: Der er alt for mange svingdørspatienter i psykiatrien, lyder det fra formand for Region Midtjylland Anders Kühnau (S). 

Luk video