Karameller på skemaet
Sidste skoledag med restriktioner
Når de aarhusianske 9. klasser i dag fejrer sidste skoledag, er det med tilsyn, forbud og klare rammer på skemaet, fortæller DR Østjylland.
For dagen skal være sjov for alle, lyder det fra flere
skoleledere, som derfor vil konfiskere frosne karameller og
lukke for hovedhanen:
-Vi accepteter ikke barberskum, ketchup og vandpistoler, lyder
meldingen fra lederen af Højvangskolen, Jes Lorenzen til DR
Østjylland.
Han har for længst meddelt afgangseleverne, at man ikke vil
acceptere en dødsliste a la den, der sidste år gjorde både
elever og forældre nervøse - og hvis personalet får øje på
baberskum, så er planen klar: Man kommer ind til ledelsen og kan risikere at blive bedt om at forlade skolen.
I Fredericia endte den traditionelle karamelkastning sidste år
med, at to elever blev ramt i øjet og en lille pige måtte en tur
på sygehuset med en to centimeter lang flænge i hovedbunden.
På Vorrevangskolen i Aarhus vil det næppe ske:
- Man kaster karameller, man kyler dem ikke, og man må godt
kaste med vand, det skal bare foregå udendørs, siger skoleleder Lise Thorn til DR Østjylland.
Hun siger, at både børn og voksne glæder sig til den
traditionsrige da, selvom den kræver et sæt skiftetøj i tasken