Karakterfri skole øger trivslen - men også tvivlen

Gymnasieelever føler sig mindre pressede i karakterfrie klasser. Det kan være svært at vurdere eget niveau.

Fravær af karakterer også være et pres, fordi eleverne uden har sværere ved at vurdere deres faglige niveau, lyder det. Foto: Søren Bidstrup - Ritzau Scanpix

Presset på den enkelte letter, og stemningen i klassen bliver bedre, når gymnasier indfører karakterfrie klasser. 

Det kan eleverne på handelsgymnasiet i Silkeborg skrive under på. Gymnasiet er blandt de 15 danske gymnasier, der har skiftet karaktererne ud med skriftlige eller mundtlige tilbagemeldinger fra deres lærere.

Læs også Tiltale: Mand stak kone ihjel og sendte billeder af hendes død

Det er dog langt fra alle elever, der oplever, at det karakterfri koncept kun er positivt.

- Mange elever har et ambivalent forhold til at gå i en karakterfri klasse, siger seniorkonsulent Sarah Richardt Schoop fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA.

Læs også Karakterfrie gymnasier: - Man oplever ikke samme stressniveau

Stemningen i klassen er bedre

Hun står bag en midtvejsevaluering af 15 gymnasier fordelt over hele landet, der siden august 2017 har forsøgt sig med karakterfrie 1. g-klasser.

I de fag, som fortsætter efter det første år, gives der ikke karakter i årets løb.

Læs også Som de første i Danmark: Karakterfri HF giver adgang til videregående uddannelser

Det endelige resultat kommer senere, men foreløbige elevbesvarelser viser, at to ud af tre elever overvejende er glade for at gå i en klasse, hvor der gives færre karakterer.

- Eleverne føler sig mindre pressede, og de synes også, at stemningen i klassen er bedre. De hjælper hinanden mere, og de føler ikke i samme grad, at de sammenligner sig selv med de andre, siger Sarah Richardt Schoop.

Savner pejlemærke

Men omvendt, så kan fraværet af karakterer også være et pres, fordi eleverne uden har sværere ved at vurdere deres faglige niveau.

- Når karaktererne ikke er der, så savner nogle elever et pejlemærke. Andre mangler en anerkendelse af deres præstation. Uden den kan de føle, at de mister motivationen, siger Sarah Richardt Schoop.

Læs også Borgere demonstrerer for at få sikker cykelsti: - Det er med livet som indsats

En ny trivselsmåling, der har deltagelse af godt 83.000 elever i 1.g og 2.g, viser, at næsten hver tredje elev seriøst har overvejet at droppe ud af skolen.

Særligt piger er pressede

I undersøgelsen, som Børne- og Undervisningsministeriet står bag, svarer omkring halvdelen af eleverne, at de tit eller meget tit føler sig pressede på grund af karaktererne.

Når det gælder følelsen af pres på grund af egne krav og forventninger til skolearbejdet, føler næsten 70 procent af pigerne sig tit eller meget tit pressede, mens det gælder for knap halvdelen af drengene.

Læs også Skandinaviens største monstertruck smadrer biler til østjysk marked

Ifølge Sarah Richardt Schoop bekræfter tallene, at oplevelsen af karakterer er forskellig fra elev til elev.

- For nogle er de meget betydningsfulde, mens andre i højere grad motiveres af at få feedback fra deres lærere, siger hun.