Kapsler med D-vitaminer trækkes tilbage

På grund af et for højt indhold af vitamin D trækkes parti af kapsler tilbage

Foto: Fødevarestyrelsen

Foto: Fødevarestyrelsen

1 af 2

Har du købt kapsler med D-vitamin, bør du undersøge varen en ekstra gang. Et parti fra virksomheden Dansk Farmaceutisk Industri ​A/S er netop blevet tilbagekaldt af Fødevarestyrelsen.

Ved en analyse er der fundet et indhold af D-vitamin, som er over grænseværdien for lovligt indhold og over den øvre tolerable grænse, som er 100 mcg, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Læs også Slagteri kalder tonsvis af hakket kød tilbage

Der er påvist henholdsvis 105, 112 og 115 mcg i prøver fra partiet. Kapslerne bør ikke indtages dagligt og bør kassereres eller leveres tilbage til butikken, hvor de er købt.

Det fundne indhold af D-vitamin kan give et uønsket forhøjet indhold af D-vitamin i kroppen ved dagligt indtag i en længere periode.

Læs også 12 ton ketchup trukket tilbage: Risiko for gæring

D-vitaminerne sælges i helsekostbutikker, herunder Matas og Helsam, samt på apoteker.

Det er Dansk Farmaceutisk Industri ​A/S, som er producent af D-vitaminet.