Kanyle-røver fik dårlig samvittighed
7-Eleven-røver har meldt sig selv og bliver fremstillet i grundlovsforhør
9. nov 2015, kl. 10:15
Mere end 30 dage gammel
Østjyllands Politi fremstiller mandag en 40-årig mand, der er sigtet for røveri begået lørdag aften i 7-Eleven på Nørreport i Aarhus.
Han truede en ekspedient med en kanyle og fik ekspedienten til at udlevere et kontant beløb.
Røver truede med kanyle i døgnkiosk
Men nu har den 40-årige mand meldt sig selv til politiet.
- Han har det rigtig skidt med det, han har gjort, og derfor meldte han sig selv, siger politikommissær Vagn Martinussen til tv2oj.dk.
Efter røveriet blev manden efterlyst af Østjyllands Politi, og der blev udsendt et signalement, men det viste sig altså at være overflødigt, efter at den 40-årige mand fik dårlig samvittighed.