Kanonvalg til Bundsgaard: Er enormt stolt og ydmyg

Jacob Bundsgaard (S) har sikret sig et fantastisk valg med næsten 40.000 personlige stemmer

00:43

Jacob Bundsgaard (S) har slået sin egen personlige stemmerekord med hele 39.841 stemmer ved valget, 604 flere end i 2013. Opbakningen forpligter, lyder det fra borgmesteren.

- Jeg er enormt stolt og ydmyg. Ud for hver eneste kryds ligger der forventninger og drømme og ikke mindst en masse tillid til, at jeg skal stå i spidsen for arbejdet i kommunen de næste fire år, siger Jacob Bundsgaard til TV2 ØSTJYLLAND.

Med knap 40.000 stemmer har Bundsgaard også fået flest personlige stemmer af alle kandidater til byrådene i Danmark. Nummer 2 er Københavns Frank Jensen (S) med 30.637 stemmer.

Læs også SE LISTEN: Sådan ser det nye byråd ud i din kommune

At borgmesteren fik et flot valg, var næppe nogen overraskelse, men det var derimod den unge Anders Winnerskjolds valg. Det unge socialdemokratiske håb fik hele 2.721 personlige stemmer, næstflest hos partiet.

Jacob Bundsgaard roser politikeren for en flot kampagne.

Anders er et stort politisk talent, som jeg glæder mig til at arbejde sammen med. Han har fortjent hver en stemme.

Jacob Bundsgaard om Anders Winnerskjolds valg

- Anders er et stort politisk talent, som jeg glæder mig til at arbejde sammen med. Han har fortjent hver en stemme, lyder det fra borgmesteren.

Helt uvirkeligt

Anders Winnerskjold overgik etablerede socialdemokratiske kræfter som Kristian Würtz, Camilla Fabricius og Steen B. Andersen i stemmetal.

- Der er mange ord. Stolt, meget ydmyg, men jeg skylder at sige tak til alle de mennesker, der har hjulpet, men mest af alt tak til de vælgere, der har sat deres kryds på mig, det er fuldstændig fantastisk. Jeg er så beæret. Det er uvirkeligt, siger Anders Winnerskjold til TV2 ØSTJYLLAND. 

00:41

Se reaktionen fra Anders Winnerskjold ovenpå stemmetallene.

Luk video

Med det flotte personlige valg er det svært at lade være med at spørge til ambitionerne for Anders Winnerskjolds indtræden i byrådet. Eksempelvis er der stadig en rådmandspost åben. 

Om rådmandsposten er noget for den nyvalgte, vil han dog ikke kommentere på, men lidt vil han gerne sige.

- Jeg håber da at få en god position, så jeg kan lave noget af den forandring, jeg ønsker her i Aarhus, så jeg håber, vi får lov til at yde en god indsats de næste fire år, siger Anders Winnerskjold.

Få overblikket over det nye byråd i Aarhus herunder:

Aarhus Byråd

Socialdemokratiet - 13 mandater
 
Jacob Bundsgaard
Camilla Fabricius
Kristian Würtz
Louise Lindskrog
Steen B. Andersen
Peder Udengaard
Anette Poulsen
Hüseyin Arac
Ango Winther
Lone Hindø
Anders Winnerskjold
Mahat Yussuf
Dorthe Borgkvist
 
Radikale Venstre - 2 mandater
 
Rabih Azad-Ahmad
Eva Borchorst Mejnertz
 
Det Konservative Folkeparti - 1 mandat
 
Marc Perera Christensen
 
SF - 3 mandater
 
Thomas Medom 
Jan Ravn Christensen 
Mette Bjerre
 
Liberal Alliance - 1 mandat
 
Almaz Mengesha
 
Dansk Folkeparti - 2 mandater
 
Jette Skive
Knud N. Mathiesen
 
Venstre - 6 mandater
 
Bünyamin Simsek
Lene Horsbøl
Hans Skou
Peter Sporleder
Heidi Bank
Gert Bjerregaard

Enhedslisten - De Rød-Grønne - 2 mandater
Keld Hvalsø
Maria Sloth
 
Alternativet - 1 mandat
Liv Gro Jensen

Kilde: Aarhus Kommune