Kandidater går til øl-hanerne
Dagen før stemmerne skal placeres skænker to fremtrædende kandidater øl på populær pub
Den populære pub Tir Na Nog i Aarhus byder på partilederrunde på storskærm og en forhåbentlig velskænket fadøl, når Nicolai Wammen (S) og Jakob Ellemann-Jensen (V) bliver gæstebartendere for en aften.
Det sker i morgen, onsdag, fra klokken 17.00.
Som udgangspunkt vil de to herrer tage sig en slapper fra valgkampen og skænke og drikke fadøl, mens partilederrunden kører på storskærm, men mon ikke der bliver mulighed for at stille et enkelt kritisk spørgsmål, hvis man stadig er i tvivl om, hvem der skal have krydset.
Så vil tiden vise, om det kan have indflydelse på valgresultatet, om der er for meget eller for lidt skum på en fadøl.
Link til Facebook-eventen kan findes her.
Nicolai Wammen og Jakob Ellemann-Jensen deltog tirsdag i en historisk valgduel i Stakladen i Aarhus, det kan du se indslag om her.