Kan vi selv lave mad?
I en helt almindelig turistbus begyndte 40 irakere mandag sidste del af deres lange rejse mod et asylcenter i Ebeltoft.
Nu er de på vej til Ebeltoft, hvor et ellers nedlagt asylcenter er gjort klar til at huse de 40 irakere.
Inden afrejse fra Sandholmlejren var de irakiske tolke og deres familie især spændte på, om de selv skal lave mad på det nye center.
Det fortæller Kirsten Schaumburg, der er stedfortrædende centerleder i Sandholmlejren.
- Nogle har været glade for, at de selv skal lave mad, mens andre ikke har været helt så begejstrede, siger Kirsten Schaumburg med et smil.
På asylcentret i Ebeltoft er centerleder Solveig Vestergaard dog klar med hjælp. Som noget af det første får irakerne nemlig et kursus i at købe danske madvarer, så de kan lave deres egen
mad.
Centret i Ebeltoft har plads til 110-120 personer, mens resten af de 200 evakuerede irakere bliver sendt til centret ved Thyregod. Alle irakere ventes at være i Jylland i midten af
næste uge.
Klik her og læs også: Irakiske tolke køres til Ebeltoft (20/7-2007)