Kan slet ikke vente på KV og jul: Tager oppyntning på forskud

Én reklamerer for sit billede, selvom valgplakater ikke tilladte endnu, og en anden har allerede fundet nissemændene frem over to måneder før jul

02:14

Hans A. Pedersen og Finn Torslow har én ting til fælles. De ser frem mod en helt særlig begivenhed, og de kan slet ikke holde sig tilbage. 

Den ene er byrådskandidat, den anden ejer et julemarked, og de er begge meget tidligt på den med udsmykningen. 

Egentlig må man først sætte valgplakater op fra den 28. oktober, men Hans A. Pedersen har fundet en vej rundt om reglerne ved at sætte hans valgbillede op på en trailer. 

Læs også Fugle-edderkopper kribler frem lige nu: Her lever de i Østjylland

- Jeg har lavet den her trailer for at skabe opmærksomhed om mit kandidatur. Jeg er ny i byen, og har kun boet her et år, så jeg har brug for at vise, hvad man får ved at stemme på mig, siger Hans A. Pedersen, der er byrådskandidat for Venstre i Aarhus Kommune. 

Hos Finn Torslow fra Torrild er det nisserne, han har fundet frem før tid. 

- Vi elsker jul hele året. Vi kan aldrig få jul nok, mener han.

Selvom der kan være fare for, at folk får nok af valgkamp og nissemænd, før det overhovedet når at gå rigtigt løs, så er det ikke noget, de to mænd er synderligt bekymrede over. 

Læs også Unikt gods på Djursland solgt: Så stor rabat fik køberen

- Jeg tror, at en tidlig start kommer til at gøre lidt mere opmærksom på mig som kandidat i forhold til de 202 andre kandidater her i Aarhus, siger Hans A. Pedersen.

Finn Torslow tager sig heller ikke af dem, der mener, han bør vente lidt. 

- Hvert år er der nogle, der siger, at det er for tidligt, og det vil de sige, næsten lige meget om vi så åbnede lillejuleaften, siger han.