Kan Morten fra Odder gå hele vejen i X Factor finalen?

Morten Nørgaard fra Odder er undertippet før aftenens X Factor finale

Foto: Martin Sylvest - Scanpix

Foto: Martin Sylvest - Scanpix

1 af 3

26-årige Morten Nørgaard står i aften i finalen i X-Factor.

Her skal han ikke bare dele scene med de to øvrige finalister Chili og Mia, men også med verdensstjernen Ed Sheeran, der optræder til finalen.

Morten Nørgaard har tiltrukket sig masser af opmærksomhed i løbet af denne X-Factor sæson. 

Læs også Morten fra X Factor fik heltemodtagelse i Odder

Naturligvis for sit sangtalent, men også for sin enormt støttende familie, for lokalopbakningen i Odder og så et par mere kontroversielle sager. 

Dommer: Han synger falsk

Dommer Mette Lindberg har nemlig kritiseret Morten for at synge falsk, og da han skulle synge sangen ’Say You Won’t Let Go’ af James Arthur gik Morten Nørgaard ganske enkelt kold på scenen, før han fik gang i stemmen igen.

Læs også X Factor-Mortens søskende: Der skulle ske noget anderledes

I aften er han undertippet. I hvert fald hvis man spørger Danske Spil, der har sat odds på begivenheden.

Her er Chili relativt stor favorit til at løbe med sejren, og et spil på hende giver blot 1,75 gange pengene igen.

Den anden unge pige, der er med, nemlig Mia, var i starten bookmakernes favorit, men hun er nu blevet overhalet. Det giver 3,50 gange pengene igen hos Danske Spil, hvis Mia vinder X-Factor. 

Læs også Morten gik kold på scenen: Kom tilbage og gik videre

Som sidste mand har vi så Morten Nørgaard, der giver pengene 4,25 gange igen, men som samtidig har vist, at han er enormt vellidt blandt seerne.

X-Factor finalen er i aften fra klokken 20.00 på DR1. 

01:33

VIDEO: Lørdag var der byfest i Odder. Fredag sang den lokale helt Morten Nørgaard sig nemlig i finalen i X-Factor, og lørdag skulle han så hædres for fuld musik på Torvet.

Luk video