Kan ikke lokke folk til Odder
Odder Kommune kan ikke skaffe arbejdskraft nok, så nu udliciterer kommunen. Første skridt er medarbejdernes lønsedler.
8. apr 2008, kl. 13:07
Mere end 30 dage gammel
Odder Kommune overlader nu tjansen med at lave medarbejdernes lønsedler til den private virksomhed KMD.
Det skyldes, at lønkontoret er i gang med et generationsskifte. Og man kan ikke skaffe nye folk til opgaverne.
-Det er en meget speciel opgave at lave kommunal løn. Vi opererer jo i 60 overenskomster. Det er ikke lige det, der trækker. Det bliver nok opfattet som et lidt kedeligt arbejde, siger personalechef Jørgen Larsen til P4 Østjylland.
Odder kommune har forsøgt at rekruttere nye folk, men det har ikke hjulpet.