Kan ikke lide blinde
Øst- og midtjyder har fået et dårligt stempel på sig. De diskriminerer de blinde, det viser en ny undersøgelse.
Østjyder vil ikke have blinde kolleger. Det viser en ny undersøgelse, som Socialforsknings-institutet har foretaget. Det skriver Nyhedsavisen i dag.
Hver tredje øst - og midtjyde vil ikke arbejde sammen med blinde. Det gør i følge Nyhedsavisen øst - og midtjyderne til de mest fordomsfulde over for blinde på jobbet i hele Danmark.
Direkte adspurgt om de kan arbejde sammen med blinde, svarede 35 procent i Region Midtjylland, at de ville være meget betænkelige ved situationen. I landets andre regioner var tallet kun 26-29 procent.
Dansk Blindesamfund siger at problemet i sær ligger hos virksomhederne.
- Vi kan ikke få job. Virksomhederne gider ikke have os, siger kredsformand for Dansk Blindesamfund, Helle Kaas Smidt.