Kan få erstatning efter stormflod
Personer, som har fået skader på grund af weekendens stormflod, kan få erstatning for skaderne, har Stormrådet besluttet.
Vandstanden som følge af stormen i den forgange weekend var lige høj nok til, at der var tale om stormflod, besluttede Stormrådet på et møde onsdag.
Beslutningen betyder, at personer eller virksomheder, som har fået skader som følge af stormen, har mulighed for at få erstatning.
I Østjylland kan personer i området fra Gåsehage syd for Århus til Gylling Næs anmelde skader. Skaderne skal dog være sket i perioden 12. til 14. januar i år, oplyser Stormrådet.
Samtidig er det dog langt fra sikkert, at man kan få erstatning, da der i Loven om stormfald og stormflod, er en del begrænsninger på erstatningsmulighederne. For at få erstatning skal man henvende sig til sit forsikringsselskab senest den 14. marts 2007.
Forsikringsselskabet vil sende skadesanmeldelserne videre til Stormrådet, som træffer afgørelse om eventuel erstatning. Kun få har allerede meldt sig med skader som følge af stormfloden, men rådet forventer flere anmeldelser som følge af onsdagens beslutning. http://www.tv2oj.dk/admin/nyheder/Upload/Dokumenter/Page.gif" target=_blank>/ritzau/