Kan blive årets helte
Tre unge nomineret for indsats på Brassø
14. dec 2012, kl. 12:43
Mere end 30 dage gammel
I september reddede tre unge kajakroere en mor og hendes to-årige dreng op af Brassø ved Silkeborg, efter at de var faldet over bord fra Hjejlen.
16-årige Morten Graversen, 17-årige Sebastian Søndergaard og 24-årige Nikolaj Blach fra Silkeborg er derfor blevet nomineret til Jyllands-Posten og Trygfondens pris som Årets Helt 2012.
Både mor og den lille dreng slap fra ulykken uden mén takket være de tre unge mænd.
I alt er ti kandidater nomineret til prisen. Vinderne kåres den 13. januar 2013.
Du kan stemme på de lokale Silkeborg-helte og hjælpe dem med at vinde æren og 100.000 kroner på aaretshelt.dk.